Rhônevinfestival 2013
Inter Rhône og The Wine Company har fornøjelsen af at invitere til den 10. udgave af Rhônevinfestivalen, der afholdes lørdag den 14. september 2013 i Dansk Vincenter i Avedøre ved København.
Igen i år forventes det at man vil kunne møde over 30 udstillere og smage mere end 300 vine fra nogle af de bedste producenter fra danskernes foretrukne vinområde i Frankrig.
Events ved Rhônevinfestival 2013 vinkonkurrencer, "kultvine" og vinseminar
Igen i år vil der være en publikumskonkurrence der går ud på at vælge vinfestivalens bedste hvide, røde og søde Rhônevin - samt "Best Buy" under kr. 100,-.
Vi arrangerer også en professionel vinkonkurrence for bedste hvide- og røde Rhônevin ved vinjournalist Niels Lillelund, Jyllands-Posten. Niels Lillelund vil ved et lille seminar på dagen afsløre vindervinene og samtidig præsentere sin nye Rhônebog, der vil kunne købes til specialpris i signeret udgave.
Herudover vil der hos de enkelte udstillere være mulighed for at smage på specielle dyre "kultvine" (400+ kr/flaske) ved de enkelte udstillere mod betaling pr. glas.
Grenache seminar ved The Grenache Association
Det er første gang at The Grenache Association kommer til Danmark repræsenteret ved Virginie Faure (billedet). Grenache druen er hoveddruen bag de elskede rødvine fra den sydlige Rhônedal og Virginie Faure vil berette om Grenachedruens fortræffeligheder, potentiale og diversitet. Der smages ca. 10 forskellige Grenachebaserede vine under seminaret, der afholdes på engelsk. Da der kun er 60 pladser til rådighed tilrådes hurtig tilmelding.
Festivalprogram:
11.00 Officiel åbning ved Ambassade de France au Danemark
12.00 - 13.30 Grenache seminar (billet påkrævet)
14.30 Miniseminar med præsentation og smagning af de professionelle vindervine ved Niels Lillelund (kr. 50,- betales ved indgangen til seminaret. OBS kun 20 pladser)
15.00 Konkurrence om bedste hvide-, røde-, og søde Rhônevin samt "Best Buy" slutter
15.45 Vinderne af konkurrencerne offentliggøres ved Aurélie Mauchand, Inter Rhône og Niels Lillelund, Jyllands-Posten
16.00 Vinfestivalen lukker
Tilmelding og betaling:
Vi begrænser deltagerantallet igen i år, så det er til at komme til ved smagebordene. Derfor tilråder vi hurtig tilmelding, så er du sikker på at få billet. Rhônevinfestivalen er speciel fordi entrébilletten gælder for hele dagen og ikke kun en 1-2 timers smageperiode. Vi vil gerne give dig tid til at smage og til at danne dig et overblik.
Du kan vælge mellem følgende billettyper
⢠250 kr. for entré
⢠325 kr. for entré & frokostsandwich med 3-peber salami, skinke m.m. fra Le Gourmand
⢠400 kr. for entré inkl. Grenache seminar og frokostsandwich med 3-peber salami, skinke m.m. fra Le Gourmand
link til arrangement