Trøffelfest
Vi festligholder vi høsten af den gotlandske trøffel med marked, smagsprøver og meget andet. Det sker på vores sædvanlige plads på Nordre Frihavnsgade og til sædvanlig lørdagstid: 10-14.
Til fest hører vin og musik og her har vi allieret os med den fremragende vinbutik nede om hjørnet, Skål i Randersgade, samt fundet noget dejlig svensk folkemusik frem. Programmet er stadig under udvikling, men følg det på vores hjemmeside.
Du kan også følge med og melde din ankomst på Facebook.
Bestil trøfler på forhånd - senest 21. oktober
I forbindelse med trøffelfesten bestiller vi trøfler hjem til dem, der vil være med til at hylde de særlige nordiske råvarer hjemme i eget køkken. De skal bare bestilles i forvejen - senest torsdag den 21. oktober.
Send en mail til post@dinbaghave.dk med dit navn, telefonnummer og hvor mange gram trøffel, du cirka er interesseret i. Størrelserne går fra cirka 20 gram og opefter og trøflerne koster 800 kroner for 100 gram.
Gotlandstrøflerne er en efterårsdelikatesse, som er sjov at kaste sig over især for trøffelnybegyndere og -skeptikere. Dels er den ikke ligeså kraftig i smagen, som sine sydeuropæiske fætre - dens smag er ligesom mere subtil eller nordisk om man vil - og ikke mindst så koster den i omegnen af det halve i forhold til trøfler fra sydligere himmelstrøg.
link til arrangement