Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

1945 Chateau Latour dobbeltmagnum, 1964 Chateau Petrus

Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 og 12 Chateau Petrus 1964 i original trækasse - bedre bliver det ikke! Bruun Rasmussens vinauktion den 9. december byder på vine så unikke, at man ikke troede, de fandtes.

To ekstreme sjældenheder
Der er ingen tvivl om, at det er i Bordeaux-afsnittet, at vi skal finde auktionens - og årets - vinøse højdepunkter. Fra to helt særlige samlinger af primært modne bordeauxvine har vi fået indleveret henholdsvis en Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 samt 12 Chateau Petrus 1964 i original trækasse. Begge er erhvervet i midten af 1970'erne, hvor de blev lagt til mørk og kølig lagring hos nuværende ejere. Vinene er ikke siden blevet rørt ved eller flyttet på - helt frem til nu, hvor de er blevet indleveret hos Bruun Rasmussen. Sjældenhed gør det i al sandhed ikke alene, men her er der tale om en kvalitet, der også er helt i top. Verdens førende vinkritikere tager de allermest smigrende gloser i brug, og hvis man erindrer de to årganges særlige karakteristika, er de hver især eksponenter for disse.

Chateau Latour dobbeltmagnum 1945
Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 er i 1975 erhvervet hos en dansk vinhandler af nuværende ejer, der i årtier har været kunde hos Bruun Rasmussen. Det oplyses af ejeren, at vokskapslen er påført før indleveringstidspunktet, formentlig af daværende sælger. Flaskens generelle stand er flot, med højt fyldningsniveau årgangen taget i betragtning. Selvom etiketten bærer præg af 65 års lagring, er den næsten 100% intakt og al information læsbar.
Flasken udgør lot 1249/3116 og har en vurdering på 150.000-200.000 kr.

Chateau Petrus 1964
De 12 Chateau Petrus 1964 i original trækasse er købt i England i midten af 1970'erne og lagret hos nuværende ejer siden dengang. På indleveringstidspunktet var der originalt metalbånd rundt om kassen, hvilket indikerer, at kassen aldrig tidligere har været åbnet. Som det fremgår af billederne er alle flasker i overordentlig flot stand og omviklet med originalt papir.
Disse flasker udgør lot 1249/3237 og har en vurdering på 100.000-150.000 kr.

Fra samme ejer modtog vi også auktionens 11 flasker Petrus 1966 samt helkasser af Bordeaux Premier Cru 1970, tre ligeledes yderst sjældne Chateau Palmer 1975 dobbeltmagnum i original trækasse samt flere helkasser med Bordeaux 1982.

Herligheder med en startpris fra 550 kr.
Ser vi bort fra ovennævnte unikke flasker og kasser, byder auktionen på omkring 300 lots med startpriser fra 550 kr. Und derfor dig selv et par gode timer i selskab med disse vinøse herligheder, og se om ikke et par af dem snarest kan overgå til dit ejerskab.

Se hele auktionen på link nederest

Eftersyn og auktion
Auktion: Søndag den 9. december kl. 20

Eftersyn: Fra torsdag den 6. december kl. 10-17 og fredag den 7. december på Baltikavej 10 i København

Kontakt os

For yderligere information, kontakt venligst Morten Stenør Larsen: +45 8818 1207 msl@bruun-rasmussen.dk eller Claus Jensen: +45 8818 1206 cje@bruun-rasmussen.dk

link til arrangement

Lokation:
Bruun Rasmussen
Bredgade 33
1260 Kbh. K
Dato: 9/12-2012
Tid: 20
Pris: Ikke oplyst
Bruun Rasmussen
Bredgade
Kbh. K
www.bruun-rasmussen.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden