CPH:DOX viser SOMM
FIRE MÃNDS SÃVNLÃSE KAMP OM AT BLIVE MESTER-SOMMELIER I VINENS ÃDLE KUNST - OG FOR AT SÃTTE ORD PÃ
OPLEVELSEN.
Saftige druer og et panoramisk blik henover solmodne vinmarker til et afslappet jazz-score. Og så er frikvarteret ellers forbi! I hvert fald for de fire mænd, der forbereder sig på deres livs eksamen i kampen for at opnå den uhyre prestigefulde titel af mester-sommelier, ekspert i vinens ædle kunst.
En imponerende viden om vinens historie og teori er én ting, umulige smagstest en anden - og så skal de ikke mindst også kunne sætte ord på smagsoplevelsen i et sofistikeret sprog, der for utrænede ører fremstår som ren volapyk, og som bliver mere og mere besynderligt og morsomt efterhånden som afgørelsens time nærmer sig og søvmanglen sætter ind. Alt bliver ofret til fordel for det intensive studie af vinens magi.
Nej det er bestemt ingen dans på druer at tage verdens hårdeste vintest og opnå titel af 'Somm'. For alle os andre er det til gengæld en nørdet, nervepirrende og ualmindeligt underholdende oplevelse, der efterlader en med spørgsmålet om hvor mange glas vin man mon skulle have sat til livs for at have mod til at kaste sig ud i så krævende et projekt.
Se SOMM på CPH:DOX
11 18:20 på Bremen hvor der også vil være vinsmagning
11/11 14:20 i Dagmar Teatret
Se trailer og køb billet på nedenstående link
link til arrangement