Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Rosé'er og røde grill-vine fra Rhône

Der er åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A 3480 Fredensborg igen på lørdag den 28. juni kl. 10 - 14.

Selv om dagene nu bliver kortere, er det jo dansk højsommer, og grillsæsonen er på sit højeste. Derfor præsenteres nogle dejlige roséer samt nogle kraftige røde vine fra Rhône, som vil passe til "livet på terrassen".

Alle vinene sælges til rabatpriser på dagen.

Følgende vine kan smages:

DOMAINE DES BÉATES - Côteaux d'Aix-en-Provence:
Domainet blev i 1996 overtaget af Bernard Terrat i samarbejde med den berømte Rhône-producent Maison Chapoutier. Bernard Terrat indførte økologiske teknikker i produktionen, og i dag er domainet totalt biodynamisk drevet. besidder noget af det bedste terroir i Aix-en-Provence og formår bl.a. med enormt lave udbytter at producere nogle af områdets bedste vine

NY ÅRGANG: Beatine Rosé 2013 - kr. 65,00, SPAR 10,- kr.
75% Grenache, 25% Syrah. Bleg pink, delikat næse med blomster og røde bær. Meget aromatisk smag med en dejlig friskhed. Vinen til hele sommeren. Serveres ved 10-12 grader.

DOMAINE BERTHET-RAYNE – Rhône, Frankrig (økologisk) - klik på billedet:
Familieejet ejendom fra 1880 ledes af André Barthet-Rayne, som er 4. generation. På de 22 ha. i Cairanne er der bevaret nogle meget gamle vinstokke, som bidrager til ryggraden i husets vine. Man har arbejdet økologisk imange år, men er først certificeret fra og med 2011-årangen.

M&A Cairanne Côtes du Rhône Villages Rosé 2012. Pris på dagen kr. 75,- (normalpris kr. 85,-)
30% Clairette, 20% Marsanne, 20% Roussanne, 10% Grenache Blanc, 15% Viognier, 5% Bourboulenc. Ekspressiv næse – lyse blomster og lidt røg. Elegant og raffineret smag med lyse frugter og let parfumeret ”blomst”. Flot længde.

NY ÅRGANG: Cairanne Vieilles Vignes Côtes du Rhône Villages rouge 2012. Pris på dagen kr. 85,- (normalpris kr. 95,-)
60% Grenach, 20% Syrah,20% Carignan fra 55 år gamle stokke. 35 hl./ha. Krydret duft af kirsebær. Fyldig, saftig og meget balanceret vin. Typisk kvalitets Rhône med lang finish. Brug den til grillen (og meget andet)!

For nogle år siden var MAISON DHANAUT's "Les Mues" VdP de Mediteranée 2007 et hit. Den blev dengang solgt for 120,- kr. Vi har købt de sidste flasker og kan sælge den for kun 90,- kr. pr. fl.

93% Grenache, 7 % Syrah. 15% alkohol. Over 12 måneder på barrique (1/3 nye, 1/3 et år, 1/3 to år gamle). Rig duft med mørk frugt, lakrids, sort peber og viol. Saftig frugt med lidt sødme, men også mineralitet i smagen. Lidt velintegreret fad, som får vinen til at virke elegant. Slutter med en lang eftersmag med bløde tanniner. Lidt af en Chateauneuf-du-Pape wanna be og på toppen nu og de næste par år.

Thierry Dhainaut, som har grundlagt denne vinvirksomhed, er vinuddannet i Bordeaux. Han har en ide om, at vine fra Maison Dhainaut skal udtrykke områdets karakteristika, samtidig med at de indeholder intense aromastoffer samt at de er balancerede og harmoniske. De skal endvidere være dyrket med respekt for naturen og miljøet. Han er kompromisløs, når det gælder kvalitet. Vi har hjemtaget de allersidste flasker af Maison Dhainaut’s førte og eneste ’udgivelse’ – Les Mues (firben-ham). Det er en vin, som er dyrket i Rhôneområdet ved foden af Mont Ventoux, umiddelbart nord for Gigondas.

Endelig er der et SUPERTILBUD på en biodynamisk Rhône-vin fra DOMAINE VIRET. Den hedder Cuvée Renaissance er fra 2010 og fremstillet på de klassiske Rhônedruer Grenache (60%), Syrah (20%), Mourvèdre (15%) og Carignan (5%). Vinen har en intens duft af kirsebær, krydderurter, lakrids og peber. Smagen er krydret, saftig, og enorm fyldig. Dette er en fantastisk vin, som vi har overtaget fra en kollega. Der er kun 30 flasker, som sælges på dagen efter "først til mølle" princippet. Prisen er 115 kr,- pr. flaske (koster ellers 149,-).

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353, 29234557 eller mail: olesoe@mail.dk

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 28/6-2014
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden