Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Lalande-de-Pomerol, en italiensk nyhed og andre gode vine på

Der er åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A 3480 Fredensborg igen på lørdag den 19. december kl. 10 - 14.

Der præsenteres nogle gode franske og italienske vine, som også kan nydes til julemiddagen.

FRANKRIG:

Chateau Annereaux' Lalande-de-Pomerol har været udsolgt i et kort stykke tid men er netop hjemkommet i en ny årgang 2012:

Château Annereaux – Lalande-de-Pomerol, Frankrig (økologisk):
Familien Annereau har boet og produceret vin på Château des Annereaux siden 1450. Slottet, der er blandt de smukkeste og måske også bedste i Pomerols satelitkommune, er placeret i Lalande de Pomerol's vestlige udkant, hvor de 22 ha. vinmarker nyder godt af en fremragende og særdeles grusholdig geologi. Stenene holder på varmen, der lagres dagen i gennem, og hjælper druerne til det lille ”ekstra” i modenhed. Det store grusindhold sikrer perfekt dræning, og tvinger rødderne til at søge dybt ned for at sikre vand og næring. Det giver samtidig vinen mulighed for udtrykke sit unikke ”terroir” optimalt. Siden Dominique Hessel overtog slottet i 2004 er der arbejdet økologisk Slottet blev økologisk certificeret i 2010.

Lalande-de-Pomerol 2012 - kr. 110,- pr. fl. SPAR 15,-kr.
70% Merlot, 20% Cabernet Franc, 10% Cabernet Sauvignon. Lagret i 12 mdr. på barrique heraf er 1/4 nye. Lidt røget, krydret duft med moden frugt – solbær og figen. ”Kødfuld” frugt men også elegant vin med lidt fadkarakter og bløde tanniner. Meget lang eftersmag. Til de kraftigere retter med rødt kød, and, lam og vildt. 91 points hos Wine Enthusiast.

Domaine Sainte Croix – Corbieres, Frankrig (økologisk):
Domainet ligger på grænsen mellem Languedoc og Roussillon, og drives af det engelske ægtepar Jon og Liz Bowen. De 13 ha., som er beliggende i et område med forrevne kalkstensbakker, har en perfekt geologi og et fantastisk klima, så det er muligt at fremstille nogle ”terroir-vine” med stor dybde og koncentration på de op til 100 år gamle vinstokke. Domainet har siden 2008 arbejdet økologisk og er certificeret af ECOCERT.

Le Fournas 2010 - kr. 65,- pr. fl. SPAR 10,-kr.
Grenache 28%, Carignan (”old wines”) 45%, Syrah 22%, Mourvedre 5%. Kun lidt filtreret. Tæt rødlilla. Rig aroma af solbær, ribs, farin og ”flintet” mineralitet. Fyldig vin med smag af cassis, blommer og lidt cedertræ. Frisk syre, bløde tanniner og en lang finish. God til middelhavsbasserede retter med tamatsauce, oliven, og vilde urter. Frugt og syre balancerer rige saucer til f.eks. perlehøne eller and. 87 points hos Robert Parker.

Celéstra 2010 - kr. 150,- pr. fl. SPAR 15,-kr.
Grenache (gl. stokke) 80%, Carignan (gl. stokke) 20%. Husets topvin. Granatrød. Intens duft af brombær, hindbær og cassis. Smagen er en vifte af mørke frugter og lidt puddersukker. Modne tanniner komplementerer den koncentrerede lange eftersmag. Kan ledsage kraftige retter med vildsvin og okse. Kan drikkes fra nu og ca. 3 år frem. 91 points hos Robert Parker.

ITALIEN:

Mario Torelli – Piemonte Italien (økologisk):
Mario og Gianfranco (far og søn) Torelli driver dette lille familiefirma, som har arbejdet økologisk siden 1987. På kun 6 ha. stejle marker i Asti-området produceres ca. 60.000 flasker om året. Hovedvægten er lagt på de fra Piemonte kendte søde mousserende vine bl.a. på moscatodruen, men der fremstilles også glimrende røde vine.

Nyhed - Pinot Nero Il Magno 2011 - kr. 95,- pr. fl. SPAR 15,-kr.
100% Pinot Noir. Frisk, frugtig duft af røde frugter, der udtrykker elegance og raffinement. Elegant og kompleks aroma som karakteriserer Pinot Noir, på bedste vis. Fremragende struktur - en intens vin med en langvarig smag. Anderledes men meget spændende Pinot Noir!

Croce di Febo – Toscana, Italien (økologisk):
Croce di Febo er en forholdsvis ny økologisk producent i Montepuliciano. Ægteparret Maurizio Comitini og Silvia Vincenti lavede den første årgang i 2006 fra de 9 ha. vinmarker. Der produceres olivenolie på de resterende 26 ha. Filosofien er, at fremstille fremragende områdetypiske vine ved hjælp af metoder, der har så lidt negativ indflydelse på naturen som muligt.Navnet ”Croce di Febo” har en religiøs oprindelse. Franske Baldassarre Audibert var officer i Napoleons hær, men deserterede pga. soldaternes grusomheder mod den italienske befolkning. Han blev i 1790 pilgrim og forkynder og besluttede at besøge de hellige steder i Italien rejsende til fods. Mange steder bl.a. i Montepuliciano satte han kors, som han benævnte ”Croci di Febo” F.E.B.O = Fecit Erigere Baldassarre Odibert (Audibert) dvs. Kors lavet og rejst af Baldassarre Odibert. Vinmarkerne på den kendte Montepulicianobakke har en perfekt eksponering og et fantastisk mikorklima, som betyder, at man her fremstiller nogle vine med delikate aromaer og god balance. Montepuliciano er en noget mere kraftfuld ”udgave” af chianti. Der findes kun 90 producenter af Vino Nobile di Montepuliciano.

Vino Nobile di Montepuliciano DOCG 2011 - kr. 115,- pr. fl. SPAR 15,-kr.
85% Prugnole Gentile (Sangiovese), 15% andre sorter. Mørk rubinrød med orange reflekser. Kraftfuld duft af moden frugt og tørrede blomster. Smag af mørke frugter med og bløde tanniner. Varm, kompakt og alligevel elegant. Vinen til kraftige stege- og ovnretter.

Vino Nobile di Montepuliciano Riserva ”Amore Mio” DOCG 2010 - kr. 195,- pr. fl. SPAR 20,- kr..
100% Prugnole Gentile (Sangiovese) kraftigt selekteret. Mørk rubinrød. Kraftfuld, krydret duft af modne mørke bær, læder og tobak. Frisk, syrlig frugt med enorm intensitet. Runde og bløde tanniner. Fed finish med vanille og krydderi. Rimelig udviklet. Vinen til den kraftige gæstemad.

Husk at 3 af de glimrende GT-vine fra LePlan-Vermeersch sælges til nogle meget lave priser i december.

Ydermere skal der kun betales for 11 ved køb af 12 flasker.

GT-C (Carignan) 2013, Vin de France - kr. 95,- pr. fl. SPAR 20,-
GT-G (Grenache) 2013, Vin de France - kr. 105,- pr. fl. SPAR 20,-
GT-S (Syrah) 2013, Vin de France - kr. 120,- pr. fl. SPAR 20,-

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353, 29234557 eller mail: olesoe@mail.dk
link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 19/12-2015
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden