Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Ny Brunelloproducent på lageret på FREDAG 2.12

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg fredag den 2. december 2014 kl. 15.00 - 18.30.

Der er kommet vine fra en ny producent fra Toscana i sortimentet. Det drejer sig om "Donatella Cinelli Colombini", hvis vine er højt estimerede blandt de førende vinskribenter i hele Verden.

Donatella Cinelli Colombinis forfædre har ejet vingårde i Montalcino siden det 16. århundrede. Donatella overtog Castato Prime Donne fra sin mor i 1990. Vingården på 16 ha. beliggende 200 m. over havet, er nu den eneste i Italien, som udelukkende drives af kvinder. På familiens anden vingård Fattorie del Colle på 17 ha. dyrkes andre vine end Brunello så som Chianti og diverse IGT-vine. Donatella blev i 1993 kåret som Italiens bedste vinproducent.

Følgende vine kan smages - vinene sælges med rabat på dagen.

Chianti Superiore DOCG 2014, Fattoria del Colle - Pris kr. 80,00, SPAR 10 kr.
90% Sangiovese, 10% Canaiolo. 13,5%. 62 mg sulfit pr. liter. Fra en rigtig god årgang! Saftig klassisk Chianti lavet af udvalgte druer med et meget lavt udbytte, 12 måneders lagring før tapning. Typisk harmonisk Chianti med blomst og viol i duften og god frugt med bløde tanniner i smagen. Til det italienske køkken, men passer også til nordisk og asiatisk mad.

Leone Rosso Orcia DOC 2013 - Fattoria del Colle - Pris kr. 85,00, SPAR 10 kr.
60% Sangiovese, 40% Merlot. 13,2%. 90 mg sulfit pr. liter. Håndplukkede og selekterede druer som har ligget fransk eg (tonneaux) i 8 mdr. Orcia DOC blev oprettet i 2000 og ligger mellem de to berømte områder Montalcino og Montepuliciano. 2013 gav en lille men kvalitetsmæssig fremragende høst. Strålende rubinrød. Duft med røde bær og krydderi. Meger harmonisk smag med god balance mellem saftig frugt og syre. Lang finish med bløde tanniner. Til charcuteri, det italienske køkken, mange kødretter samt stærke oste. Kan gemmes 5 år.

Rosso di Montalcino DOC 2014 - Castato Prime Donne - Pris kr. 105,00, SPAR 15 kr.
100% Sangiovese. 13,0%. 99 mg sulfit pr. liter. Fra en rigtig god årgang! Håndplukkede og selekterede druer som har ligget fransk barrique og tonneaux (500 liter) i 6-12 mdr. Strålende rubinrød. Duft med mørke bær, krydderier og tydelige antydninger af træ. Harmonisk, dyb og elegant smag med god balance. Lang finish med bløde tanniner. Meget alsidig vin som kan blive matchet med retter fra hele verden, naturligvis specielt det toscanske køkken: Fiorentina bøf, Pecorino ost, og velsmagende pålæg. Kan gemmes 6 år.

Brunello di Montalcino DOCG 2010 - Castato Prime Donne - Pris kr. 260,00, SPAR 25 kr.
100% Sangiovese. 14,5%. 92 mg sulfit pr. liter. Måske den bedste årgang i dette århundrede, hvor druerne blev perfekt modne. Håndplukkede og selekterede druer fra 17 år gamle vinmarker. Vinen har ligget et år på franske tonneaux (500-700 liter) efterfulgt af to års lagring på 3.000-4.000 liters tønder (Allier/Slovensk eg). Derefter et år på flaske før frigivelse. Strålende rubinrød. Duft med modne bær, krydderier og urter. Harmo-nisk, fyldig og elegant smag. Lang finish med bløde tanniner. Velegnet til kraftige krydrede retter med lam eller okse. Forholdsvis moden vin som smager godt nu, men den kan gemmes 20-30 år. Dette er en stor vin. Robert Parker 94 points, Winespectator 92 points.

Vinene kan købes på dagen eller via www.emilievin.de - Vinvælger, Italien.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 2/12-2016
Tid: 15-18:30
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden