Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Spanske vine på lageret lør. d. 17.3. kl.10-14

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg på lørdag den 17. marts 2018 kl. 10.00 - 14.00.

Der vil stadig være billige udsalgsvine i kurve og kasser.

Vi har gennem nogle år importeret vine fra Rioja og Navarra fra hhv. Bodegas Maeteirra og Aroa Winery.


Følgende vine, som alle er nye årgange, kan smages og sælges til rabatpris på dagen:

Aroa Winery, Le Naturel 2016 - kr. 65,00, SPAR 10,- kr.
Hovedsagelig Garnacha. 13,5%, mindre end 10mg sulfit/liter. Le Naturel er det seneste projekt fra Aroa. Den er skabt med minimal indgriben i såvel mark som kælder og uden tilsætning af sulfit. Håndhøstet i oktober, de sundeste druer er selekteret, kun 5 dages maceration (udblødning med skaller), kun meget let presning. Flasket i marts. Ren klar vin med duft af hindbær, viol og solbær. Utrolig frugtig smag med masser af rød frugt. Blød og saftig vin som er meget let drikkelig.

Aroa Winery, Jauna 2014 - kr. 55,00, SPAR 10,- kr.
41% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot, 20% Tempranillo og Garnacha. 14,5%. Håndhøstede druer. Lagring 12 mdr. på barrique samt 12 mdr. på flaske. Dyb lilla. Duft af moden frugt, som går igen i en meget fyldig smag. Moderne vin som kan nydes fra nu og vil udvikle sig et par år frem.

Aroa Winery, Gorena 2013 - kr. 105,00, SPAR 15,- kr.
70%, Cabernet Sauvignon, 30% Merlot. 14,5%. Håndhøstede druer i oktober. Lagring 18 mdr. på barrique samt 28 mdr. på flaske før salg. Lilla nuancer med moden kant. Krydret, let toasted duft – nellike, allehånde, muscatnød. Harmonisk, lækker rund og blød vin som også virker ret frisk. Enorm længde. Vin til festmaden.

Bodega Maetierra Dominum, QP - Quatre Pagos 2015, Rioja - kr. 85,00, SPAR 10,- kr.
Tempranillo lidt Graciano og Garnacha. 15-18 mdr. i ny fransk eg.14,5%. Mørk granatrød. Intens og kompleks aroma med let ristede, krydrede og røgede noter med sort frugt, chokolade og balsamico. Meget fyldig smag med modne tanniner og god friskhed. Enorm længde med fin mineralitet. Kraftfuld moden og en anelse sødmefuld frugt og bløde tanniner. Fantastisk længde. Til ”gæstemaden”.

Bodega Maetierra Dominum, QP - Quatre Pagos 2012 Vintage, Rioja - kr. 215,00, SPAR 25,- kr.
Tempranillo, Graciano og Garnacha. Fra gamle stokke med lavt udbytte. 18 mdr. i ny fransk eg. 14,5%. Sort. Intens og kompleks aroma med moden mørk frugt og ristede nuancer. Kraftfuld, krydret vin med stor elegance. Enorm længde med moden frugt og integreret fad. TOPPEN af Rioja!

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk
link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 17/3-2018
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden