Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Toscanevine fra Fattoria Lavacchio på lageret på lørdag kl.

Vi holder åbent på lageret Wiedeveltsvej 2A i Fredensborg lørdag den 29. september 2018 kl. 10.00 - 14.00.

Der vil være smagsprøver på nogle nyheder og nogle gamle kendinge fra "Fattoria Lavacchio", som producerer vin i regionen Chianti Rufina, der ligger i det nordlige Toscana.

Fattoria Lavacchio – Toscana, Italien (økologisk)
Lavacchio er en økologisk producent (certificeret i 2004) i regionen Chianti Rufina. Vingården har eksisteret siden år 1700. Der er hele 110 ha., som er beliggende i 400-450 meters højde, men kun 20 ha er vinmarker og 45 ha. olivenlunde. Faye Lottero og manden Dimitri leder virksomheden, som familien Lottero overtog i1978. Hoveddruen er Sangiovese, men der dyrkes også lidt Merlot, Cabernet og Syrah samt nogle grønne druer. Ansvaret for vinen er overladt til ”flying winemaker” Alberto Antonini, som har bidraget til en markant kvalitetsstigning i de senere år. Lavacchio har også nogle dejlige Bed and Breakfast værelser.

Følgende vine kan smages:

NYHED - Pachár Bianco 2016 - Pris 125,00 Spar 20 kr.
70% Chardonnay, 20% Viognier og 10% Sauvignon Blanc. En del af Chardonnay er lagret i ungarske barriques. Resten af Chardonnay, Viognier og Sauvignon Blanc er modnet i rustfrit stål. 6 måneder på flaske før frigivelse. Lysegul i farve med gyldne refleksioner. Duften er intens og elegant med blomst, lime, vanilje og flint. Fyldig smag med æble og citrus understøttet af en cremet vanilje og en lille smule eg. Lang finish. Til fisk og skaldyr også røget samt rige modnede oste. Aldringskapacitet 6-8 år.

Puro, Chianti Rufina DOCG 2015 naturvin - Pris 65,00 Spar 20 kr.
100% Sangiovese. Fremstillet efter ”naturvinsprincipperne” gæring med naturgær, uden tilsætning af sulfit, tanniner mv. 6 mdr. på rustfrie ståltanke. Mørk rubinrød. Frisk frugtig duft med solbær og mørke kirsebær. Blød smag med saftig frugt, viol, mandel og fin mineralitet. Meget anvendelig til stegt kød.

NY ÅRGANG - Cedro, Chianti Rufina DOCG 2016 - Pris 80,00 Spar 10 kr.
90% Sangiovese, 5% Canaiolo Nero, 5% Ciliegiolo. Druerne er håndplukkede og afstilket før gæring i såvel ståltank som egefade. Lagring i 24 mdr. på 35 og 70 hl. franske egefade samt 6 mdr. på flaske. Intens rubinrød. Ren og vedvarende bouquet med kirsebær og blomme samt grafit. Tæt varm, krydret smag med moden frugt og læder. Lang bittersødlig eftersmag. Passer til det meste, specielt til det italienske køkken.

Cedro, Chianti Rufina Riserva DOCG. 2009 - Pris 115,00 Spar 15 kr.
90 % Sangiovese, 10% Merlot. 14,5 %. Fremstilles kun i de bedste år. Meget mørk rubinrød . Moden, krydret duft med kirsebær og lidt cassis. Blød silkeagtig smag med modne kirsebær og vanille. elegante tanniner i en lang intens eftersmag. Går fint med stegt oksekød og vildt samt hårde oste.

Fontegalli, IGT Toscana 2009 - Pris 145,00 Spar 25 kr.
60% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon, 20% Sangiovese. 14,5 %. 15-25 år gamle vinmarker i 400 meters højde. Fremstilles kun i de bedste år. Håndplukkede druer som afstilkes før gæring i gæring i fransk egefad. Lagring i mindst 15 mdr. i barrique (nye og 1 år) samt 12 mdr. på flaske Intens duft af mørke bær og blomme. Rig og kompleks smag af solbær, vanille. Går godt til kraftige retter med oksekød og vildt samt hårde oste. Stort gemmepotentiale - Pris på dagen kr, 170,- Spar 25,- kr.

Vin Santo del Chianti Rufina 2007 - ½ l. -- Pris 135,00 Spar 25 kr.
Malvasia og Trebbiano. 14,5 %. Fremstilles kun i de bedste år. Fra marker i 400 meters højde med en alder på over 40 år. Håndplukkede druer som lufttører i 4 måneder før gæring i små 50 liters egefade (caratelli).Her gæres og lagres vinen i ca. 5 år. Dyb ravfarvet. Intens duft af rosiner, kandiseret frugt, honning, vanille, tørrede figner samt lidt valnød og kaffe. Fed intens smag med god balance mellem sødme, blødhed, syre og friskhed. Enorm lang finish. Passer til modne oste og bagværk så som biscotti. Serveres ved 10-14 grader. Kan gemmes næsten ”uendeligt”.


Vinene kan også bestilles via mail: olesoe@mail.dk eller www.emilievin.dk, Vinvælger, Italien.

HUSK også at bestille billetter til Fredensborg Vin Festival lørdag den 27. oktober kl. 12 - 16 i Fredensborghusene - Vinvælger - Arrangementer.

Nyhedsbrevet kan frameldes ved at maile til olesoe@mail.dk.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Kovangen 610
3480 Fredensborg
Dato: 29/9-2018
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden