Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Rhône- og Portvine på lageret på lørdag den 10.12 kl. 10-14

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 10. december 2022 kl. 10-14.

Der præsenteres nogle vine i nye årgange fra Domaine la Ligiére samt nogle portvinsnyheder fra Quinta da Trovisca.

Endvidere er det muligt at smage den måske ultimative vin til Ris a la Mande - Visner di Pergola fra Torelli Corrado.

Her er listen:

Domaine La Ligiére – Rhône, Frankrig (biodynamisk):
Domainet hører hjemme i Beaumes de Venise, men størstedelen af produktionen kommer fra vinmarker i Vacqueyras. Dertil ejer Elizabeth og Philippe Bernard (5. generation i familen) også parceller i appellationerne Cotes du Rhône og Gigondas. Domainet, som har 60 ha. vinmarker, leverede indtil 2008 druerne til det lokale kooperativ, men da Elizabeth og Philippe overtog fra Philippes forrældre begyndte man selv at producere og sælge vinene. Vinmarkerne ligger på et plateau, hvor den fattige – men kvalitative jord – består af rød ler og rullesten. Området er meget tørt og meget udsat for Mistralvinden. Vinstokkene er ret gamle – 50 år i snit og op til 80 år. Disse faktorer skaber gode druer med en høj koncentration. Dyrkningen er naturlig, uden kemikalier og kunstig gødning. Jorden pløjes og næres med hjemmelavet kompost. Vinstokkene beskyttes med naturlige midler, som kobber, svovl samt forskellige planteudtræk. Alt arbejdet foregår manuelt og vinificeringen er ligeledes naturlig, med et formål: at lade vinene udtrykke deres respektive oprindelser, uden unødvendig manipulation. Domainet anvender ikke egefade, for at bevare vinenes rene karakter. Stilen er imødekommende, saftig og elegant. Flotte Rhônevine, som kan måle sig med de veletablerede navne i området.

NY ÅRGANG - Vacqueyras Blanc Le Chemin Blanc 2020 - pris 125,- SPAR 20,- kr.
45% Clairette, 30% Roussanne, 15% Grenache Blanc, 10% Viognier. 35hl/ha. 13% alk..Håndhøstet, afstilket før fermentering, som sker med naturligt gær i barriques. Brilliant gullig. Duft med ingefær, citrus og orangemarmelade. Fyldig, saftig og intens smagende madvin, som kan ledsage ret kraftige retter også med kød. Decanter giver vinen 91 points.

NY ÅRGANG - Côtes du Rhône Rouge Les Costebelles 2020 - pris 80,- SPAR 10,- kr.
70% Grenache, 30% Syrah. 50hl/ha. 13% alk. Håndhøstet, afstilket før fermentering, som sker med naturligt gær – lagret i betontanke. Duft med hindbær, ribs, sveske og viol. Frisk, frugtig, krydret og aromatisk rhônevin. Passer til det meste – gris, lam og og mad fra grill. Meget vin for pengene.

NY ÅRGANG - Vacqueyras Rouge Le Mourre de la Caille 2020 - pris 120,- SPAR 20,- kr.
70% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvedre. 35hl/ha. 14% alk. Håndhøstet, afstilket før fermentering, som sker med naturligt gær. Delvis lagret på brugte barriques. Dyb mørk strålende farve. Duft med brombær, viol, kaffe, lakrids og røg. Tæt og kødfuld vin domineret af røde frugter, lakrids og lidt røg. Bløde tanniner. Lang finish. Drik den til oksekød, lam og vildt. Kan gemmes 5-7 år. 91 ud af 100 points hos Decanter.


Quinta da Trovisca (Vinhos Oscar Quevedo) – Douro, Portugal (økologisk):
Quevedo-familien har dyrket druer og fremstillet portvin i Dourodalen siden 1889. Det er nu 5. generation søskendeparret Claudia og Oscar, der nu giver kontinuitet til familiens kald. Indtil 1986, hvor Portugal trådte ind i EU, blev druerne leveret til de store vinhuse i Porto. Familien dyrker 114 ha. fordelt på 6 ejendomme. Quinta da Trovisca, som er deres økologiske vineri, ligger på et af de mest privilegerede steder i regionen, halvvejs mellem flodbredderne og byen São João da Pesqueira, og det er omgivet af det mest typiske dyreliv i Dourodalen. Vinene dyrkes på terrasser på de umådelig stejle skråninger. Familiens engagement i naturen betød en omdannelsen til økologisk landbrug i 2012. I dag er omkring 30% blevet konverteret, og de andre dele opdrættes med ansvarlige og bæredygtige metoder. Måtel er 100% økologisk dyrkning.

Tawny - pris 135,- SPAR 20,- kr.
Touriga Nacional (20%), Touriga Franca (55%), Tinta Roriz (30%). 18,5% alk. Gæringen sker med afstilkede druer og temperaturer ikke højere end 25ºC. Nænsomt filtreret. Duft af modne orangefrugter og figen, som går igen i smagen hvor der også fornemmes nød og mandel. Meget afbalanceret vin med en lang finish. Vinen er klar til at drikke og anvendelig til mange formål, f.eks. desserter, oste, ananas, tiramusu mm.

Late Bottled Vintage Port 2017 - pris 155,- SPAR 25,- kr.
Touriga Nacional (45%), Touriga Franca (30%), Tinta Roriz (20%), Sousão (5%). 19% alk. Håndplukkede druer. Ung frugtig duft af mørke kirsebær og blommer, med et pebret præg, der tilføjer ekstra kompleksitet. Rig og struktureret, fed med stor dybde. Intense noter af mørk frugt og krydderier samt velstrukturerede tanniner, hvilket fører til en lang og fast finish. 2017 var en enestående årgang, og denne LBV 2017 Bio er et klart eksempel på det. Selvom den er klar til at drikke, er der også et stort lagringspotentiale.

Vintage Port 2017 - pris 320,- SPAR 35,- kr.
Touriga Nacional (30%), Touriga Franca (30%), Tinta Roriz (30%), Sousão (10%). 19,5% alk. Håndplukkede druer.Gæringen sker med delvist afstilkede druer og temperaturer ikke højere end 27ºC. Vinen er tappet ufiltreret for at bevare al dens koncentration. Dekantér når den drikkes ung for at lufte vinen. Efter et årti i flasken vil den begynde at udvikle sedimenter naturligt. Mørk violet. Intens duft med blomsternoter, friske brombær, solbær og blåbær. Rig og intens, stor koncentration, med tanniner, som er pakket ind med forførende sort frugtkød. Elegant og blomsteragtig finish. En sand fornøjelse at drikke ung, men med stort ældningspotentiale.


Torelli Corrado – Marche, Italien
Vinhuset Tonelli Corrado har siden 1994 fremstillet søde vine efter en metode, som er overleveret fra generation til generation. Området omkring byerne byerne Cagli, Cantiano, Pergola og Jesi,er fra gammel tid kendt for sine søde vine, lavet på vilde sorte kirsebær (Prunus Cerasus). Prunus Cerasus er en plante, der vokser spontant og vildt i kuperet og bjergrigt terræn i Marche regionen. Til disse frugter tilsættes lokal vin og sukker (og intet andet), i henhold til bestemte forhold. Dette produkt blev tilføjet, ved ministeriel bekendtgørelse af 18. juli 2000 på den nationale liste over traditionelle fødevarer. Det er derfor en rigtig typisk vin fra regionen Marche. Der produceres også en tilsvarende vin ved benyttelse af slåen.

Visner di Pergola - pris 115,- SPAR 15,- kr.
Montepulciano, Sangiovese, Vilde Sorte Kirsebær. 14%. De vilde sorte kirsebær høstes i juni måned og lægges i en lage med sukker sammen med vine på hhv. Montepulciano og Sangiovese fra året før. Der igangsættes en gæring og efter 4-5 måneders lagring på ståltanke fås en intens mørk rubinrød, sød vin med en intens duft af mørke kirsebær fylde, meget aromatisk frugt og en både tør, let bitter og syrligsød finish. Vinen passer perfekt til julens ris-a-la-mande, men kan også nydes til mange desserter, kager og chokolade.
Serveringstemperatur: 10-12 grader.

Levering er gratis i Storkøbenhavn og Nordsjælland ved køb af mindst 6 flasker - gerne assorteret:

Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger.
link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 10/12-2022
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden