Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Spanske fristelser på lageret

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - lørdag den 21. januar 2023 kl. 10.00-14.00.

Denne lørdag præsenteres et lille udvalg af vine fra 3 af vores spanske producenter.

Følgende vine kan smages og sælges til rabatpris på dagen:

Aroa Winery
Aroa er Vintaes (se under Matsu) biodynamiske vingård i Navarra. Den ligger i et af de højst beliggende områder i Navarra, og her er der en meget gunstig påvirkning af vinden fra Biscayabugten, samt store temperaturforskelle mellem nat og dag i løbet af sommeren. Dette giver vinene en unik friskhed.

Le Naturel 2021 Navarra - kr. 65,00, SPAR 10,- kr.
Hovedsagelig Garnacha. 14%, mindre end 10 mg sulfit/liter. Le Naturel er det seneste projekt fra Aroa. Den er skabt med minimal indgriben i såvel mark som kælder og uden tilsætning af sulfit. Håndhøstet i oktober, de sundeste druer er selekteret, kun 5 dages maceration (udblødning med skaller), kun meget let presning. Flasket i marts. Ren klar vin med duft af hindbær, viol og solbær. Utrolig frugtig smag med masser af rød frugt. Blød og saftig vin som er meget let drikkelig.

UDSALG - Gorena 2014, Navarra - kr. 95,00, SPAR 25,- kr.
70%, Cabernet Sauvignon, 30% Merlot. 14,5%. Håndhøstede druer i oktober. 18 mdr. på barrique samt 28 mdr. på flaske. Lilla nuancer med moden kant. Krydret, let toasted duft – nellike, allehånde, muscatnød. Harmonisk, lækker rund og blød vin som også virker ret frisk. Enorm længde. Vin til festmaden.

Bodega Classica
Bodegas Classica, der er ejet af Vintaegruppen, er et projekt, som den mere kendte Hacienda López de Haro står for. Her produceres økologisk på Tempranillo-vinstokke, der vokser på terrasser og som er over 70 år gamle. Vingården producerer vin ved hjælp af traditionelle metoder, men formår at skabe en frisk, international vin.

Rioja, El Pacto 2019 - kr. 90,00, SPAR 15,- kr.
100% Tempranillo. 14%. Fra over 70 år gamle vinstokke. Spontan gæring på ståltanke. 14 mdr. i fransk eg. Mørk violet. Intens duft med mørkebær, lakrids og chokolade. Krydret og blød vin med stor moden frugt, let fadpræg men også god friskhed. Lang finish. Moderne Rioja som matcher det meste.

Celler de Capçanes
Montsant-vinområdet ligger som en krans rundt om det mere kendte naboområde Priorat, som i de seneste 25 år har produceret nogle af Spaniens bedste og dyreste vine. Montsant fik i 2001 sin egen appellation, DO Montsant. Her produceres nogle koncentrerede, kraftige, komplekse og elegante rødvine, som både hvad kvalitet og pris angår, gør dem til et fremragende alternativ til Prioratvine. Celler de Capçanes blev etableret af 5 familier som et kooperativ i 1933. Berømte Torres fik øje på kvaliteten og aftog druer herfra i en årrække. I 1990'erne blev der investeret i udstyr og know how og Celler de Capçanes blev forvandlet til en seriøs vingård, hvis vine har vundet international anerkendelse, hvilket gør at Capçanes er toneangivende i Montsant-området. Ligesom i Priorat produceres der primært vine på lokale druer som Garnacha (Grenache), Carinena (Carignan) og Tempranillo, men også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz.

Mas Picosa Blanc 2021, Catalunya DO - Pris kr. 65,00 - SPAR 10 kr.
100% Garnacha Blanca. 13%. 0,3 g restsukker pr. liter. 40-50 år gamle marker beliggende i op til 450 meters højde. 40-50 hl/ha. Gæring og kort lagring i ståltanke. Lys grøngul. Næse med tørrede urter og tropiske frugter. Frisk, frugtig og fyldig smag med god syre og mineralitet. Perfekt til enhver form for fisk, lette oste, risretter eller også blot som et glas i ”utide”.

Mas Picosa de Flor en Flor Negre 2020, Catalunya DO - Pris kr. 65,00 - SPAR 10 kr.
45% Garnacha, 30% Cariñena, 25% Cabernet Sauvignon, 5% Syrah. 14,5%. Mindre end 2 g restsukker pr. liter. Fra 8 – 40 år gamle marker beliggende i op til 450 meters højde. 40-50 hl/ha. Seperat vinificering for de enkelte druetyper. 5 mdr. på ståltanke før aftapning. Rubinrød med violet kant. Næse med røde frugter specielt kirsebær. Fyldig, frugtig og saftig vin. Den ideelle ledsager til næsten alle retter specielt ti f.eks er til, pasta, pizza, ris, retter med svampe og hvidt kød.

Mas Tortó 2020, Montsant DO - Pris kr. 140,00 - SPAR 25 kr.
40% Garnacha, 30% Cariñena, 25% Cabernet Sauvignon, 5% Syrah. 15%. Mindre end 2 g restsukker pr. liter. Fra gamle gamle marker (Garnacha 50-70 år). 20-40 hl/ha. Seperat vinificering for de enkelte druetyper. Lagring 12 måneder i nye og et år gamle franske egefade (228 l.) Efter blanding lagret 3 mdr. i ståltank. Medium rubinrød. Duft af modne kirsebær, blommer, læder og tørrede frugter. Fyldig smag med masser af røde og mørke bær samt lidt vanille og chokolade. Kompleks, intens, kraftfuld men også elegant. Bløde tanniner og god længde. God med lammekoteletter, oksekød, and, vildt (patridge, vagtler, kanin); gryderetter og visse bløde oste.


Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 21/1-2023
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden