Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Østrigske vine på lageret

Der er åbent på lageret - Wiedeveltsvej 2A, 3480 Fredensborg - på lørdag den 18. marts 2023 kl. 10-14.


Der være fokus på vine fra Sepp Moser, som producerer vine i to forskellige vinområder i Østrig.

Sepp Moser – Kremstal/Burgenland Østrig (biodynamisk):
Denne ejendom i Rohrendorf blev grundlagt i 1986, da den blev udskilt fra den større og måske mere kendte producent Lenz Moser. Ledelsen blev overladt til yngste generation Nikolaus (Niki) Moser i 2000. Sepp Moser består i virkeligheden af 2 ejendomme hhv. i Kremstal (Rohrendorf) og i Apetlon ved Neusiedlersee i Burgenland. Begge dyrkes 100% biodynamisk. I Kremstal produceres overvejende hvide på bl.a Riesling og Grüner Veltliner. Den nærliggende Donau spiller en vigtig rolle for det lokale klima med varme dage og kølige nætter, som fremmer udviklingen druerne. Med gamle vinmarker beliggende på stejle terrasser er der her alle muligheder til stede for at producere nogle fremragende vine.

Følgende kan smages og sælges til rabatpriser på dagen.

Grüner Veltliner, Von den Terrassen Kremstal DAC 2021 - Pris 90,00 - Spar 15 kr.
100% Grüner Veltliner. 13,0% alkohol, restsukker 1,0 g/l. Gæret og lagret i rustfri ståltanke. Fra syd-eksponerede terrasser "Wolfsgraben", som har et af domainets ”køligste” mikroklimaer. Grøn-gul farve, frisk krydret duft med grapefrugt og citrus. Typisk krydret og meget aromatisk Veltliner med god mineralitet. Klassisk vin, som kan drikkes til fisk og kolde forretter eller nydes alene.

Grüner Veltliner, Gebling 1. Lage Kremstal DAC 2020 - Pris 130,00 - Spar 15 kr.
100% Grüner Veltliner. 13,0% alkohol, restsukker 1,0 g/l. Druerne er fra sydvendte terrasser på marken ”Gebling" (8,5 ha), som er et af de rigtig gode steder i regionen Kremstal. Gæring og lagring i rustfri ståltanke. Klar grønlig gul. Krydret i næsen med sødlig æble, og citrusfrugter – grape og lime. Smagen er rig og saftig, let krydret med abrikos og grapefrugt. God mineralitet og en fin længde. Matcher f.eks. asparges, hummer og fisk med krydret sauce, samt det asiatiske køkken. Kan gemmes mindst 8 år. 94 points Falstaff.

Riesling, Von den Terrassen Kremstal DAC 2019 - Pris 105,00 - Spar 15 kr.
100% Riesling. 12.5 alkohol, restsukker 1,0 g/l. Druerne stammer fra fire forskellige vinmarker (alle terrasser) i Kremstal regionen. Gæret og lagret i rustfri ståltanke. Klar grøn-gul farve. Meget typisk. Riesling næse med friske eksotiske frugter, mineralitet og elegance. Livlig og frugtig vin med god syrestruktur. Kan gemmes.

Zweigelt, DAC Hedwighof Neusiedlersee 2018 - Pris 90,00 - Spar 15 kr.
100% Zweigelt. 13,0% alkohol, restsukker 1,0 g/l. Sulfit 21mg/l. druerne stammer fra vinmarken ”Hedwigshof”i Burgenland ved Neusiedlersee, som er beplantet i 1970. De afstilkede druer gæres og lagres på rustfri ståltanke. Mørk rød med lilla nuancer. Intens duft af vilde bær. Kraftig og frugtig vin med animalske toner og bløde tanniner. Rigtig fin til lam!! Kan gemmes 4 – 6 år.

Banfalu, Neusiedlersee 2015 - Pris 130,00 - Spar 25 kr.
40% Zweigelt, 30% Merlot, 30% Cabernet-Sauvignon. 13,5% alkohol, restsukker 1,0 g/l. Fra vinmarkerne ”Hedwighof og Hollabern”i Burgenland ved Neusiedlersee, De afstilkede druer gæres og lagres på rustfri ståltanke efterfulgt af 24 måneders lagring på brugte 225 og 500 liters egefade. Mørk rubin, duft med brombær og list røg. Kraftig, elegant og saftig vin med en meget lang. Til stegt kød og vildt. Kan gemmes mindst til 2030.

Pinot Noir Gebling Kremstal 2018 - Pris 145,00 - Spar 25 kr.
100% Pinot Noir. 13,5% alkohol, restsukkrer 5,3 g/l. Sulfit 44mh/l. Druerne er fra sydvendte terrasser på marken ”Gebling" (8,5 ha), som er et af de rigtig gode steder i regionen Kremstal. Gæring i 2.500 liter egefade. Efterfulgt af lagring i 26 mdr. i barrique (2 og 3 år gamle). Klar granatrød. Mineralsk duft med viol og skovbær. Kraftfuld og charmerende smag med kirsebær og bløde tanniner. Fin længde. Matcher f.eks. braisserede retter med oksekød og lam. Kan gemmes mindst 6 år.

Vinene kan også bestilles via mail: olesoe@mail.dk eller www.emilievin.dk, Vinvælger, Østrig.

Det er altid muligt at kontakte os på 21446353 eller mail: olesoe@mail.dk

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 18/3-2023
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden