Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Cognac og nytårschampagne

Vi ønsker alle et godt nytår, og i den anledning vil det være muligt at smage nogle champagner samt nogle fremragende vine, der kan ledsage nytårsmiddagen.

Ud over at dette vil Carsten Randa atter være til stede og skænke ud af sine fantastiske produkter - cognac og likører - fra den lille og meget kvalitetsbeviste producent "François Peyrot Cognac". Der kan smages VSOP, XO og Heritage Cognac, Pinot des Charentes samt nogle likører med bl.a. pære, kirsebær, orange, fersken og mandel - der gives 10% rabat på alle produkter solgt på dagen.


Der er tilbud på følgende vine, der som nævnt kan smages på dagen:

Champagne Yannick Prévoteau, Cuvée Héritage Brut - Pris kr. 230,-, Spar 35,- kr.
Delikat duft med noter af citrus, blomster og hvide frugter. Afbalanceret, frisk og frugtig smag med en god længde. Fremragende champagne som aperitif til alle festligheder. Kan også nydes med hvid fisk, skaldyr, fjerkræ eller ostefad.

Champagne Yannick Prévoteau,Cuvée Amandine Blanc de Blanc Brut - Pris kr. 255,-, Spar 40,- kr.
Floral duft der folder sig ud med subtile noter af hvide blomster og frisk brød. Frisk og elegant, frugtig smag med en blød syre og en fin mineralsk finish. God til carpaccio af kammuslinger med passionsfrugt, grillede jomfruhummer, østers eller som aperitif. Bronze medalje ved International Wine Challenge 2019. Udvalgt af Gault & Millau Guide 2020.

Champagne Yannick Prévoteau, La Perle des Treilles Brut Nature - Pris kr. 320,-, Spar 45,- kr.
Duft med tørrede frugter: figen, ananas og abrikos. Intens og aromatisk smag med enorm længde. Eksempler på retter vinen kan ledsage: Gammeldags kalvesteg, kylling med svampe, skovsneppe fyldt med foie gras, karrykylling i kokosmælk. 2 stjerner i Guide Hachette 2020. 90/100 fra Andreas Larsson i august 2019. Udvalgt af Gault & Millau Guide 2020.

Capcanes, Cava, Sense Cap Cuvée Brut Reserva, D.O. Penedes - Pris kr. 85,-, Spar 10,- kr.
50% Macabeu, 25%Xarel·lo, 25% Parellada. 11,5%. 7,3 g restsukker pr. liter. 1. gæring i ståltank, herefter flaskegæring 16-22 mdr. Meget fine små bobler. Lys grøngul. Næse med grønne æbler og citrusnoter. Meget elegant, frisk, frugtig smag igen med grønne æbler og citrus. Perfekt som aperitif eller til seafood. Catavinum 91 points.

Dominique Gruhier, Cava, Crémant de Bourgogne Extra Brut 2020 - Pris kr. 140,-, Spar 20,- kr.
Pinot Noir og Chardonnay. 40 hl./ha. Lagring 9 mdr.på på ståltank efterfulgt af 24 måneders andengæring på flaske. 12,5% alk. Dosering 4 g/l. Sulfit 31 mg/l. Dyrket i perfekt køligt klima i Auxerrois. Smuk gylden gul farve. Meget fine bobler. Subtil mineralsk næse med noter af gul frugt. Frisk og fyldig frugtig smag. Dette er ikke en gennemsnitlig Cremant de Bourgogne! Lækker som aperitif men også en god partner til østers, bløde oste og skaldyr samt til sorbet. Kan gemmes op til 10 år.


Til forretten:
Domaine Barou, Condrieu 2020 - kr. 220,00 pr. fl. SPAR 25,-
100% Viognier. 30hl/ha. Gæring i barrique efterfulgt af lagring i 9 måneder på fad - 10% nye. Klar gul. Fin og elegant duft af fersken, viol og vanille. Meget aromatisk og lidt parfumeret og "fed" vin med citrus og god mineralitet. Bl.a. fremragende til foie gras, kammusling og gedeost.

Til hovedretten:
Erbaluna, Barolo 2017 - kr. 235,00 pr. fl. SPAR 30,-
100% Nebbiolo. Lagret 3 år, heraf 2 på 3.000 liters egefade før frigivelse. Granatrød med orange reflekser. Lidt jordagtig (skovbund) duft med rose og viol. Fyldig, robust men også kompleks og blød vin med masser af frugt - igen rose og viol - samt trøffel og lakrids og en del tannin. God til vildt, stegt kød med markant sauce og stærke oste. Vinen kan, som de bedste baroloer, lagres 15 - 20 år.

Til desserten:
Château Dudon, Sauterne 2015 50cl. - kr. 150,00, SPAR 20,- kr.
Ca. 85 % Semillon, 15 % Sauvignon Blanc plus en anelse Muscadelle. Kun 20 hl/ha. 13,5% alk. 3,8 g syre/l. Sukker 147.1 g/l. 18 mdr. på barrique. Opulent duft med masser af honning og eksotisk frugt. I smagen er der citrus, tropisk frugt og krydderier. Fed vin, der har en fantastisk god syrebalance. Til paté, blåskimmelost og søde desserter. Kan drikkes nu eller om 50 år!

Til kransekagen:
Mario Torelli, Asti Spumante "Di Michela" - kr. 95,00, SPAR 15,- kr.
100% Moscato.7,5%. Gæring på ståltanke. Bleg strågul. Fin mousse. Floral duft - akacie, citrus og abrikos. Sød aromatisk typisk muskat. Til festlige lejligheder som aperitif eller til de fleste søde desserter. Perfekt til kransekagen nytårsaften.


Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger indtil onsdag den 27.12.23.

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 28/12-2023
Tid: 14-17
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden