Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Kend din vin, Kvinde - med Nana Wad

Elsker du også vin…… men føler dig lidt lost, når du står foran vinhyldene eller har vinkortet i hånden og skal vælge?

Så er denne smagning noget for dig. Viden om vin behøver nemlig ikke være nørdet eller akademisk. Den kan også være uhøjtidelig og sjov.
Mød Nana Wad, kommunikationsansvarlig hos Kjær & Sommerfeldt og forfatter til den højaktuelle bog “Kend din vin Kvinde”.

Nana Wad inviterer denne aften til en usnobbet vinsmagning med gennemgang af druer og lande, så du kan finde ud af, hvad god vin er for dig. For vin er som alt andet en smagssag – og din egen smag er den vigtigste.

Vi skal bl.a. smage på lys, slank, überfrisk og syrlig hvidvin – og sammenligne med en mørk, fed og fyldig.

Vi skal smage hvordan en klassisk Pomerol fra Bordeaux, vin på 100% merlot-drue, smager sammenlignet med en moderne blød og rund californisk vin af samme drue.

Vi skal have lidt bobler og så skal vi forstå hvad tanniner i rødvin egentlig er – og hvordan en rødvin næsten uden tanniner smager.

Alt sammen for at definere hvad vi bedst selv kan lide – og fremover være bedre klædt på til at købe vin efter egen smag.

Bogen ”Ken din vin, Kvinde” kan købes og naturligvis signeres og dedikeres af forfatteren selv.

Smagningen bliver afholdt hos Kjær & Sommerfeldt og der er vil højst være 20 deltagere.

Vi ser frem til en god, anderledes og feminin aften i vinens tegn!
link til arrangement

Lokation:
Kjær og Sommerfeldt
Gl. Mønt 4
1117 København K
Dato: 22/11-2012
Tid: 17-19
Pris: 300 kr
Kjær og Sommerfeldt
Vinforretning og Vinbar
København K
www.kj�rsommerfeldt.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden