Vinsmagning - California Dreaming
The Beach Boys' legendariske strofe henviser til længslen efter det lette, ubekymrede og romantiske liv ved den amerikanske vestkyst.
Og hvem kan ikke leve sig ind i denne længsel en grå, kold og regnfuld dag hvor man KUNNE have siddet i solen med et glas iskold fuldfed amerikansk Chardonnay. Heldigvis er californiske vine, og således en lille bid af denne herlige amerikanske vestkyst og dens kultur, rigt repræsenteret i Danmark. Denne aften handler om de perfektionistiske, charmerende, drikkevenlige californiske vine. Lige fra de aromatiske hvidvine over de virile Zinfandel'er til de sofistikerede Pinot Noir's.
Vinsmagningen bliver afholdt i vores smukke vinhandel på Gl. Mønt af en af vores vinkonsulenter og der vil være max. 20 deltagere til smagningen.
Der serveres brød til vinsmagningen.
Vi smager følgende vine:
Stone Barn Rosé Zinfandel
Hess Selection, Sauvignon Blanc, Lake County
446 Chardonnay, Monterey
Fog Head, Pinot Noir, Monterey
181, Merlot, Lodi
Brazin, Zinfandel, Lodi
link til arrangement