Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

To spanske vinhuse v/ Bo Otterstrøm

Mandag d. 11. marts 2013 kl. 19:00 – To spanske vinhuse v/ Bo Otterstrøm, Klubvin.dk
Bo Otterstrøm grundlagde i 2005 internet-vinhandlen Klubvin.dk – som siden er vokset til at blive en af Danmarks førende butikker inden for vin og vintilbehør. Bo, der bor i Ganløse og har lager i Farum, vil fortælle om konceptet, og vi skal smage nogle af hans vine.
Bo vil lægge ud med forskellige vine fra Casa Los Frailes i Valencia. Alle vinene er med druen Monastrell (måske bedre kendt som Mourvèdre) og med eller uden blanding med andre druetyper. Bo vil først præsentere en ren Monastrell, så en Monastrell /Cabernet Sauvignon, derefter en Monastrell /Tempranillo samt endelig en Monastrell /Marselan (topvinen fra Casa Los Frailes).
Derefter kommer vi til Peter Sissecks vine i og tæt ved Ribera del Duero. Først skal vi smage PSI på ren Tempranillo, så Q2 Sardonia og Quinta Sardonia (2. hhv. 1. vinen), der begge er lavet på en blanding af rigtig mange druer.



Som ekstranummer vil Bo Otterstrøm tage et par flasker af Peter Sissecks Flor de Pingus 2010 med, for det tilfælde at der er nogen, der føler sig fristet til at prøvesmage denne berømte 2. vin fra Pingus. Bo foreslår, at hvis 10 medlemmer hver betaler 75,- ekstra, så vil der blive åbnet en flaske - er der 20 medlemmer der betaler 75,-, ja så vil der blive åbnet 2 flasker - er der kun 5 der har lyst til at smage, ja så bliver der lidt mere til hver deltager mod en betaling på 150,- Kompliceret...? Nej, men er der nogen der har lyst, er der altså mulighed.
Tilmelding senest 5- Marts- 2013
link til arrangement

Lokation:
Satellitten,Salen
Bymidten 46
3500 Værløse
Dato: 11/3-2013
Tid: 19-22
Pris: 250 kr
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden