Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Mas de Martin - Languedoc smagning

Så har vi fået de længe ventede 2011 årgang rødvine fra en af Sydfrankrigs bedste producenter, Mas de Martin. Disse prægtige saft og kraft rødvine er netop landet på vores lager, hvilket vi markerer med en gratis vinsmagning heraf i weekenden.


Lidt om Mas de Martin:
Mas de Martin ligger ved landsbyen Saint Bauzille de Montmel lige nord for Montpellier i Sydfrankrig. Domainet ejes og drives efter økologiske principper af Christian Mocci, der med flid og ihærdighed har manifesteret sig som en af de bedste vinproducenter i Sydfrankrig. Christian har 18 ha vinmarker der primært er beplantet med Syrah, Grenache og Mourvedre samt små plots med Bordeauxdruer såsom Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petit Verdot. Frankrigs førende vintidsskrift, La Revue du Vin de France, karakteriserer Christians vine som "klassicistisk modernisme" der forener alt det gode fra de gamle traditioner med det bedste fra moderne vinfremstilling og kårede Christian Mocci som årets vinmager 2002 i Languedoc. Da Christian bl.a. arbejder med druer der ikke er officielle Languedoc druer, har nogle af hans vine "kun" Vin de France appellation - men det skal du ikke lade dig snyde af, da vinene er fremragende gode.


Gratis Mas de Martin smagning fredag-lørdag
Vi fejrer hjemkomsten af Mas de Martin 2011 vinene med en gratis smagning heraf på vores lager, Jyllingevej 66, gården, 2720 Vanløse, som følger:
• Fredag 15. marts kl. 15-17.30
• Lørdag 16. februar kl. 11-13

link til arrangement

Lokation:
The Wine Company ApS
Jyllingevej 66, gården
2720 Vanløse
Dato: 16/3-2013
Tid: 11-13
Pris: Gratis
The Wine Company ApS
Herlev
Herlev
www.thewinecompany.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden