Vinsmagning: Italien på den anden side
Vi inviterer til vinsmagning hver anden torsdag. Her præsenterer sommelier Rasmus Amdi vine under skiftende temaer og øser med overskud af sin viden, så både begyndere og nørder kan være med og lære noget.
Denne gang smager vi på spændende italienske vine, der hedder noget andet end Brunello, Amarone og Barolo. Blandt de vine, Rasmus præsenterer, er flere bud på, hvordan du får meget mere for pengene, end hvis du går efter de store, velkendte navne (hvor prisen ofte er højere end kvaliteten berettiger). Vi stifter bekendtskab med mindre kendte druer, som f.eks. den interessante freisa, og Rasmus fortæller om vinene, druerne og stederne. Alle spørgsmål er velkomne, og arrangementet er velegnet for både begyndere og vinkendere, der vil med en tur uden for vinenes autostrada.
Det får du:
· Du smager 5-6 gode vine, nøje udvalgt af sommelier Rasmus Amdi
· En grundig introduktion til vinene, både det du kan smage, og alt det bagved
· Snacks og friskbagt brød til smagningen
Underviser: Sommerlier Rasmus Amdi, udvikler af vinmenu i vinbaren i Meyers i Lyngby.
Hvor: Kokkens Gemakker, Meyers i Lyngby, Lyngbyhovedgade 49 B
Hvornår: kl.17.00-18.30, d.7. november 2013
link til arrangement