Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Louis Jadot Bourgogne Smagning

Kjær & Sommerfeldt blev 1. maj 2014 dansk agent for Bourgognehuset Louis Jadot af 1859. Det er derfor med stolthed og stor glæde, at vi nu kan afholde vinsmagning med nogle af vinhusets signaturvine.

Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest velansete, historiske og prestigiøse vinproducenter. Monsieur Louis Jadot selv kom til Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet og opkøbte en del vinmarker, bl.a. ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som i dag udgør husets signaturvin.

At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske vinmager Jacques Lardiére. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardiéres arbejde har taget arven og opgaven op.


At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at Louis Jadots vine i dag er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin restauranter.


Vi smager følgende vine:

Hvidvine
•2012 Louis Jadot Chablis 1er Cru Fourchaume
•2010 Domaine Louis Jadot Santenay Clos de Malte
•2012 Louis Jadot Meursault

Rødvine
•2009 Domaine Jadot Savigny-Les-Beaune 1er Cru La Dominode
•2008 Domaine Louis Jadot Beaune 1er Cru Clos des Ursules
•2009 Domaine Louis Jadot Grand Cru Clos de Vougeot
•2009 Louis Jadot Chambolle-Musigny Les Drazeys, Domaine Gagey
•2007 Louis Jadot Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Cazetiers

Der vil maksimalt være 20 deltagere til vinsmagningen, hvilket sikrer en intim og hyggelig stemning men samtidig også sikrer at du bliver klogere på vin. Vinsmagningen bliver holdt af en vores passionerede vinkonsulenter. Billetten kan ikke byttes/refunderes.
link til arrangement

Lokation:
Kjær og Sommerfeldt
Skovvejen 2 A
8000 Aarhus c
Dato: 20/5-2014
Tid: 17-19
Pris: 495 kr
Kjær og Sommerfeldt
Vinforretning og Vinbar
København K
www.kj�rsommerfeldt.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden