Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Store vinoplevelser niveau 2

Ved Jesper Hedegaard

På opfordring fra trofaste deltagere gennem mange år (men nye deltagere er også meget velkomne) opgraderer vi i år niveauet og smager derfor endnu bedre og dyrere vine (i prisklassen 250-1000 kr. – i alt 1250 kr. er inkl. i prisen). Her er muligheden for ekstraordinære oplevelser med smagning af exceptionelle vine, man normalt ikke selv går ud og køber.

Over fem aftener »smager« vi os gennem enkeltområder og udvalgte temaer fra vinens verden. Ved intens og pædagogisk smagning sideløbende med gennemgang af baggrundshistorier, nyeste trends og sammenhængen mellem druer, vinifikation, jordbund, klima og de enkelte slotte, lærer vi for alvor vinen i glasset at kende.

Grundbegreber som »at blive en dygtigere smager«, opbevaring af vin, dekantering m.m. gennemgås løbende. Vi smager nogle af de bedste vine fra områderne – normalt fem til seks forskellige pr. gang. Et eller flere vinglas til eget brug medbringes.

1. St. Estephe
De længelevende vine fra den nordligste kommune i Haut-Medoc.

2. Brunello
Vi fokuserer især på den netop frigivne årgang 2010, den bedste i mands minde, med mange, højt ratede vine, men vi skal også igennem ældre og mere modne ting.

3. Bio- natur- og økologiske vine
Flere og flere bio-, natur- og økologiske vine vinder frem. Men hvad er egentlig forskellen på disse begreber og hvordan klarer vinene sig set med en mere objektiv målestok? Skal man drikke dem fordi de er gode, eller fordi de har en signalværdi om grønne tiltag og miljøbevidst opførsel.

4. Côte-Rôtie & Hermitage
Rhônedalens to klassiske syrah-distrikter i hård kamp og sammenligning – hvem er bedst, den feminine og parfumerede Côte-Rôtie eller den tunge og maskuline Hermitage?

5. Alsace Riesling Grand Cru
Alsace-vinene har fået en smuk opblomstring efter at kvalitetsniveauet er gået op. Her zoomer vi ind på den berømte rieslingdrue, og hvor forskelligt den kan folde sig ud afhængigt af producent, årgang og den enkelte mark (i aften især fra grand cru-marker).
link til arrangement

Lokation:
FOF København
Rosenborggade 5
1130 Kbh K
Dato: 27/10-2015
Tid: 19:30-21:30
Pris: 1695 kr
FOF København
www.fofkbh.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden