Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Sommer i glasset – Vinfestival Aarhus

De lyse og varme sommeraftener er lige om hjørnet og det betyder for de fleste at vi trækker os ud i haven, på altanen eller på stranden. De tunge vinterretter afløses af lettere sommerretter med årstidens mange sprøde grøntsager og grillen ser atter solens lys. Men hvad er velegnet til årstidens retter? Denne aften giver vi dig inspiration til sommerens aftener og festligheder, når du kan smage 70 forskellige vine.
•Bobler - den perfekte start til en hver fest, eller bare til den stille hyggestund.
•Skalddyr og den lyse fisk på grillen - lette, friske og sprøde hvidvine til de dampede muslinger, og hvad går bedst til den lyse sarte grillede fisk? Er det Riesling, Sauvignon Blanc eller noget helt tredje?
•Hvad er sommer uden grillet laks? - fyldige, fede og gyldne dråber.
•Rosévin er lig med sommer Sol - sommer og varme er lig med rosé - den lækre aperitif eller som ledsager til maden.
•Fjerkræ og den sprøde salat - de lette lyse rødvines paradis. Oplev de frugtige Beaujolais-vine, eller de indsmigrende Pinot Noir-vine. Alle de vine der kan tåle en let afkøling inden servering.
•Barbecue og vin - hvad er sommer uden barbecue? Hvad passer til den krydrede og let søde barbecue sauce. Fra pullet pork til den gode steak.
•Knald på drengen! Når det ikke kan blive mørk og kraftig nok. Oplev de kraftfulde vine fra Priorat og de power fulde vine fra Sydamerika.
•Det nye sort hos vinhandleren - hvad er det at vinhandleren nørder med. Naturvin og de nye kraftfulde vine fra Portugal.
•De søde dessertvine - rabarber, jordbær, hyldeblomst og marengs. Oplev de søde vine på Muskat-druen. Lækre Sauterner og kølig port.

link til arrangement

Lokation:
Kjær & Sommerfeldt
Skovvejen 2A
8000 Aarhus C
Dato: 27/5-2016
Tid: 17-19:30
Pris: 199 kr
Kjær & Sommerfeldt
København
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden