M. Chapoutier horisontalsmagning i København
Det skete med brask og bram i 1988, da Michel og Marc Chapoutier fik overdraget ansvaret for virksomheden. De gamle kastanjefade blev skiftet ud med barriques af fransk eg, og på markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen. De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. De gav ordre til, at der kun måtte benyttes organisk gødning og udelukkende druernes naturlige gærceller, og at rødvinene ikke måtte filtreres før tapningen.
Brødrene var fra starten ivrige efter at fortælle os alle sammen om ændringerne. De
fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme
på førersædet. En position som selvfølgelig kun kan holdes, fordi vinenes kvalitet
er til det. Allerede i 1991 fik de den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i
Bordeaux.
I dag er det kun den ene af brødrene, nemlig Michel, der kører firmaet videre.
Michel har hele tiden været den vinkyndige og den person, der har været den vigtige
brik i renæssancen af de store Rhône-vine og for succesen på verdensplan. I alt hvad
han laver, vil han hele tiden gøre det lidt bedre. Det er et utroligt pres, at lægge på sig
selv, men alt tyder på, at han kan klare det. Han vil først og fremmest lade naturen
bestemme vinens karakter.
Denne aften smager vi på følgende vine:
â¢M. Chapoutier Croix de Bois 2000 A-stand
â¢M. Chapoutier Barbe Rac 2000 A-stand
â¢M. Chapoutier La Mordorée 2000 A-stand
â¢M. Chapoutier Le Pavillon 2000 A-stand
â¢M. Chapoutier Le Meal 2000 A-stand
â¢M. Chapoutier Le Meal 2000 A-stand
â¢M. Chapoutier L'Ermite 2000 A-stand
link til arrangement