Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Pinot Noir sort på hvidt











Pinot Noir er den bedst kendte drue i familien af Pinot'er, den måske mest fremrangende druefamilie til vinproduktion! I druernes rangorden er Pinot'erne "second to none", for at citere Frank Schoonmaker. Noir undersorten er nok den mest vanskelige og uforudsigelige af alle de ædle blå druesorter, med sit tynde drueskind og skrøbelige væsen. Når vinmagere alligevel lykkedes med at dyrke den, bliver de til gengæld også fyrsteligt belønnet med nogle af verdens fineste, mest forunderlige og storslåede vine!

Pinot Noir bliver oftest forbundet med Frankrig, hvor den er ansvarlig for alle de store vine fra Bourgogne, en region som nærmest er synonymt med vin, på samme måde som Paris er synonymt med kærlighed. Derudover består ca. 60 % af al den vin der kommer fra Champagne også af Pinot Noir, hvor drueskallerne fjernes under gæringen før de når at afgive farve til vinen.

Men nu er det jo 2016, og vinverdenen har for længst fået øjene op for at de små delikate druer kan dyrkes med succes på mange forskellige breddegrader! Denne aften skal vi udforske de store forskelle og ligheder man kan finde indenfor Pinot Noirs univers og vi skal smage varianter fra alle verdens hjørner.

Kigger man fx til USA kan man se nogle af den nye vinverdens mest anerkendte Pinot Noir vine, som har gjort sig gældende i de store internationale vinkonkurrencer! Eller til New Zealand, hvor druen egenhændigt har skabt landets renomé for fremrangede røde vine. Tyskland er også for alvor kommet på verdenskortet med sine saftige og lette Spätburgunder'e, en kategori som vi er særligt begejstrede for her hos Juul's!

Vi skal smage på nogle gode eksempler af alle disse vine, samt nogle mere specielle og mindre kendte varianter af druen. Smagningen bliver afholdt af vores egen 'Pinot-fil' Jonathan Schnoor, som har en særlig forkærlighed for disse vine!


Vi starter aftenen med en et lille godt glas Champagne, naturligvis lavet på Pinot Noir, og derefter skal vi smage os igennem 6 suveræne rødvine!


Aftenens smageprogram er som følger:


2013 Spätburgunder "S", Weingut Stallmann-Hiestand
Rheinhessen - Tyskland

2011 Pinot Noir Vom Schloss, Schlossweingut Graf Hardegg
Niederösterreich - Østrig

2014 Bourgogne Pinot Noir, Decelle Villa
Bourgogne - Frankrig

2013 Pinot Noir, Chapel Peak
Marlborough - New Zealand

2010 San Germano, Marchesi Alfieri
Piemonte – Italien

2012 Elk Cove Pinot Noir, Elk Cove Vineyards
Oregon – USA

Smagninen vil blive afholdt i vores hyggelige smagelokale i kælderen under butikken på Værnedamsvej 15!

Se mere og køb billet via nedenstående link:

link til arrangement

Lokation:
Juuls Vin og Spiritus
Værnedamsvej 15
1819 Frederiksberg
Dato: 16/11-2016
Tid: 18:30-20:30
Pris: 299 kr
Juul's Vin og Spiritus
Frederiksberg
www.juuls.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden