Weissburgunder - kender du den?
Kom og smag, lær og lad dig udfordre af vore Weissburgundere, når vi har åbent i vinkælderen i Valby, lørdag den 10. februar, kl. 11-13.
Weissburgunder er det tyske navn for den hvidvinsdrue, der er bedre kendt under sit franske navn Pinot Blanc. Den står på mange måder i skyggen af sin druesøster Grauburgunderen (Pinot Gris), som er blevet en verdensomspændende modedrue. Det er synd, for Weissburgunderen kan sagtens leve op til sin søsters format. Med sit lyse drueskin (heraf navnet) skaber den ofte friske, spændende og spændstige hvidvine, der typisk har mere duft af friske citrusfrugter end Pinot Gris (der typisk har mere tørret frugt, f.eks. abrikos).
CrimeWine har en hel stribe skønne hvidvine pÃ¥ Weissburgunder, og mange af dem er særdeles velegnede til f.eks. februars stenbiderrogn (med rødløg og creme fraicheâ¦uhm!).
Her blot et lille udvalg, som du kan smage:
Adams Wein: Weissburgunder Kaliber 9, 2016 - 109 kr./6 stk. 600 kr.
Weingut Salwey: Weissburgunder RS trocken 2014 - 160 kr./6 stk. 800 kr.
Weingut Walch: Pinot Bianco Alto Adige DOC 2015 - 115kr./6 stk. 600 kr.
Weingut Fogt: Weissburgunder "Badenheimer Römerberg" trocken 2014 - 169 kr./6 stk. 850 kr.
Vel mødt i vinkælderen på Bykildevej 2, 2500 Valby.