Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Orangevine på menuen

Stig har hentet en masse spændende, overraskende og fantastisk orange vin hjem. Det er klar til, at vi åbner det! Og nogen af vinene, er aldrig serveret før i Danmark, så det er ret unikt.

Hvad er orange vin tænker du? Orangevin er hvidvin, der er lavet som rødvin. Altså vin, hvor skallerne fra druerne ligger med i mosten under eller efter gæringen for at afgive smag og tanniner. Skallerne afgiver en orange farve - deraf navnet orangevin. Orangevin er ofte produceret på meget aromatiske druesorter, der gør, at vinen dufter sødt af alt fra ferskner til roser, honning, hasselnødder og tropisk frugt.

Orangevin er fantastisk til mad, da den ofte byder ind med syre, friskhed, aroma og tannin og især god der, hvor man normalt har svært ved at vælge mellem rødvin eller hvidvin - Stigs personlige yndling er, at parre orangevin med meget tannin med retter med svin og urter. Men fede sardiner i oliven er heller ikke at foragte til.
Vi vil denne aften smage og tale om 6 fremragende orangevine fra Italien, Slovenien og Grækenland, og ellers bare hygge og grine.
link til arrangement

Lokation:
Vinøs Vinbar
Lergravsvej 30
2300 København S
Dato: 9/4-2019
Tid: 17:30-19:30
Pris: 275 kr
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden