Dobbelt Chateauneuf-WMD i Roskilde
Det er ikke hver dag, vi får besøg fra hele to legendariske Chateauneuf-huse på én gang, men lige netop tirsdag 13/11-12 er faktisk sådan en dag
Corinne og Yannick Gasparri overtog Domaine de la Cote de l'Ange fra hendes forældre og Philippe Bravay overtog Domaine de Ferrand fra sin far. Udover at de begge har arvet en vingård, har Corinne
og Philippe det tilfælles, at de har gjort det rigtig godt og vundet stor international anerkendelse for deres vine. Nu har du muligheden for at høre dem selv fortælle om ansvaret og glæden ved at løfte arven, om hverdagen i det naturskønne sydlige Rhône og - ikke mindst - om vinen i dit glas.
Til at matche de rustikke vine til perfektion, har Jimmi fra Vossevang Kro sammensat en klassisk, grov vintermenu:
Menu og vinprogram
Udvalg af snacks, hertil Viognier Blanc 2010 fra Domaine de Ferrand
Jomfruhummerbisque, hertil Chateauneuf du Pape Blanc 2010 fra Domaine de la Cote de l'Ange
Smagning: Cotes du Rhone V V. 2010 fra Domaine de Ferrand
Langtidsbraiserede kalvekæber i egen sky med puré af rodfrugter, hertil Cotes du Rhone La Ferrande 2010 fra Domaine de Ferrand og Chateauneuf du Pape 2009 fra Domaine de la Cote de l'Ange
Udvalg af oste fra Rhônedalen, hertil Chateauneuf du Pape 2010 fra Domaine de Ferrand
Kaffe og chokolade fra Kardinal Chokolade, hertil Cognac fra Chateau Montifaud
Det koster 895,- pr. person at deltage i vinmiddagen, der afholdes i vores hyggelige kælder under butikken i Skt. Ols Gade 13, 4000 Roskilde, tirsdag den 13. november 2012 kl. 18:30. Billetter kan købes i butikken eller ved henvendelse til Flemming og Mikael på telefon +45 46 37 19 74 eller e-mail roskilde@suenson.dk.
OBS: Der er kun et meget begrænset antal pladser. Tilmelding skal ske senest tirsdag den 6. november 2012 og er bindende og først gyldig, når betaling er modtaget