Kom og mød Carolyn Martin fra Creation Wines på toppen af Il
Torsdag den 1. november indtager Løgismose Vin toppen af Illum for sammen med Carolyn Martin fra det trendsættende sydafrikanske vinhus Creation Wines at invitere til Winemakers Dinner i "Spisebaren".
Det er de skrappe drenge fra Restaurant "Kokkeriet", som står bag "Spisebaren", og vi forventer 5 dejlige retter baseret på efterårets aktuelle råvarer i nytænkte, men stadig forståelige anretninger. Holdet er kendt for at arbejde meget spontant, og ligesom på "Kokkeriet" vil menuen først blive fastlagt, når vores værter har smagt de vine, som deres mad skal matche.
Netop i dag er de vine vi manglede kommet flyvende fra Sydafrika, og kokkene har som lovet fået 8 vine at vælge imellem: Dels 3 sprøde hvide skabt på Sauvignon Blanc, Viognier og Chardonnay, dels 5 saftige røde skabt på Pinot Noir, Syrah, Merlot, et Rhône Blend og et Bordeaux Blend, og i de kommende dage smager de på vinene og fastlægger menuen.
Så glæd dig til en afslappet aften med højt til loftet, hvor Carolyn undervejs vil fortælle om vinene og om, hvorfor hun forlod en tryg tilværelse i Schweiz til fordel for et dristigt sats på at producere verdensvin fra hidtil uopdyrkede skråninger for foden af Babylon Toren bjergene bag Walker Bay i Sydafrika.
Alle aftenens vine har vundet en lang række priser, og alle er de fra flere sider blevet belønnet med 90 point eller mere af forskellige smagsdommere i vinens verden. Hvis du vil orientere dig, inden du beslutter dig, kan du læse mere på Løgismoses side på Facebook.
Prisen er landet på 575 kr. for dette arrangement, og det, du får, er en 5 retters menu, vand og kaffe og en hel del vin - mindst 6 forskelige - på toppen af Illum torsdag den 1. november fra kl. 19.00.
link til arrangement