Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Winemakers dinner

Intim middag med vine fra Mosel og Piemonte

I begyndelsen af september har vi besøg af Claudia Cigliuti fra Az. Agr. Cigluiti i Barbaresco og Christa Jüngling fra Weingut Paulinshof i Mosel. Egentlig skulle vi kun have afholdt en enkelt eksklusiv Dobbelt Winemakers Dinner på Falsled Kro, fordi pigerne skulle videre rundt i verden, men nu mager det sig sådan, at de har fået luft til at blive en ekstra dag i Danmark.

Det fejrer vi med en middag torsdag den 5. september 2013 kl. 19 i det intime Chambre Separée, der ligger i forlængelse af Restaurant no. 1 i Århusgade ude på Østerbro. Her har Morten Bech Køster rørt i gryderne i snart 14 år, og gennem alle årene været garant for gode spiseoplevelser. Han vil til lejligheden komponere 2 delikate retter tilegnet vinene fra Mosel, 3 lidt mere rustikke retter tilegnet vinene fra Piemonte og til sidst en dessert som matcher ædeltsød Riesling af høj klasse, således at der alt i alt bliver tale om en herlig 6 retters september menu.

Der vil blive dækket op ved to borde. Et til Claudia Cigliuti og et til Christa Jüngling og da der kun er plads til 30 gæster, bliver der tale om en aften hvor det bliver muligt at komme anderledes tæt på hovedpersonerne, og hvor præsentationen af vinene delvis bliver erstattet af snak henover bordene.

Vi tror på at der er en rigtig hyggelig aften i vente med dejlige moderne, men genkendelige serveringer ledsaget af en hel del glimrende vine. Og da Christa undervejs vil udfordre en af de retter, Morten Bech Køster havde tiltænkt vinene fra Piemonte med en af sine Moselvine, tror vi også på, at det bliver en aften hvor den konventionelle sammensætning af vin og mad kommer til livlig debat.

Køb billet via nedenstående link
link til arrangement

Lokation:
Restaurant No 1
Århusgade 1
2100 Kbh Ø
Dato: 5/9-2013
Tid: 19
Pris: 675 kr
Løgismose Vin
København K.
www.loegismose.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden