Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Winemakers dinner

VIP Bollinger vi fejrer 50 år med R.D. Champagne: AOC

Restaurant AOC, København

13. maj 2015 kl. 19.00.

Verdensberømte Bollinger blev grundlagt i 1829. Champagne Bollinger er et af de mest respekterede vartegn for kvalitet og luksus, og husets track-record for konstant topkvalitet er uden sidestykke. Bollinger James Bonds yndlingschampagne og er topscorer i et utal af vinguider.

Bollinger Champagne R.D. er en af verdens bedste og mest eftertragtede prestige Champagner. Det er populært sagt Vintage Champagne frisk fra Bollingers kælder. RD står for Recently Disgorged. Som udgangspunkt er dette en Grande Année, som er lagret minimum 8 år; Vinen degorgeres umiddelbart før den slippes fri på markedet, hvorfor den både rummer den modne Champagnes kompleksitet og fylde og den frisk-degorgerede vins finesse og ynde. Bollinger udbyder løbende små partier af forskellige årgange som Vintage R.D. Dato for degorgering kan aflæses på etiketten. Den laves i al for små mængder og bliver gerne revet væk.

50 års jubilæum! Årgang 2002 markerer 50 års jubilæet, den første R.D. var årgang 1952. De fejrer vi med et stort program af ikke mindre end 9 årgange af R.D.

Restaurant AOC drives af Christian Aarø, som er uddannet kok, tjener og sommelier. Han har arbejdet på stjernerestauranter i såvel Danmark, Frankrig som England. Som sommelier er Christian Aarø tredobbelt Danmarksmester, nordisk mester og semifinalist ved to europæiske mesterskaber. Christian Aarø har modtaget flere priser, blandt andet som årets sommelier, restaurantchef og et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi for superbe vinoplevelser. I køkkenet finder vi Søren Selin og hans team og gastronomien på AOC tager udgangspunkt i at ramme så mange sanser som muligt: smagen, synet, farve og duften sættes alle i højsædet for at ophøje spiseoplevelsen fra det nye nordiske køkken, som AOC kalder "det sensoriske køkken".

Ved vores VIP middage bliver der naturligvis gjort ekstra ud af både mad og vin og deltagerantallet er meget begrænset.

Restaurant AOC
Dronningens Tværgade 2
1302 KBH K

Aperitif
2004 Bollinger Champagne La Grande Année Rosé

1. ret
2002 Bollinger Champagne R.D.

2. ret
1999 Bollinger Champagne R.D.
1997 Bollinger Champagne R.D.

3. ret
1996 Bollinger Champagne R.D.
1995 Bollinger Champagne R.D.

4. Ret
1990 Bollinger Champagne R.D.
1988 Bollinger Champagne R.D.

5. ret
1985 Bollinger Champagne R.D.
1976 Bollinger Champagne R.D.

Vigtigt: Af hensyn til bordplanen, er det vigtigt, at deltagere som ønsker at sidde samlet, også bestiller samlet. Stærkt begrænset antal pladser. Der tages forbehold for ændringer i smageprogrammet.

NB! Købte billetter refunderes ikke, heller ikke ved udeblivelse fra arrangementet NB! Billetter fremsendes i PDF pr. mail, du skal selv printe
link til arrangement

Lokation:
Restaurant AOC
Dronningens Tværgade 2
1302 København K
Dato: 13/5-2015
Tid: 19-22
Pris: 4000 kr
Philipson Wine
Kokkedal
www.philipsonwine.com
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden