Le Sommelier: Paul Hobbs og Cobos Winemaker's
Smag det bedste fra Californien og Mendoza, Argentina og mød Paul Hobbs, en af verdens førende ønologer. Paul Hobbs er en af de fremmeste pionerer inden for amerikansk vin. Hans tidlige karriere bragte ham til en anden pioner, Robert Moldavi, hvor han arbejdede på Opus One, som han fik ansvaret for i 1981. I 1985 kom han til Simi Wines hvor han havde ansvaret for at ændre stilen på et af de ældre vinhuse i Californien. I slutfirserne indledte Paul Hobbs desuden en karriere som konsulent hos førende producenter i Californien, Chile og Argentina. Efter i mange år at have løftet kvaliteten på andre producenters vine, følte Paul Hobbs at tiden var kommet til at lave vin under sit eget navn, og dannede i 1991 Paul Hobbs Winery. Erfaringerne med at lave vin i andre dele af verden havde åbnet Paul Hobbs øje for det uendelige potentiale som Californien med sit tempererede, solbeskinnede dale, bølgende bakker og skråninger i kystområdet råder over. Et potentiale han har gjort det til sin mission at optimere og realisere. Paul Hobbs var manden, der for alvor fik begrebet single vineyards vines ind i den californiske terminologi. Paul Hobbs´ filosofi er kort sagt at udtrykke vinmarkens karakteristika i vinen, og at vinificeringen sker i tråd med traditionelle principper, dog med anvendelse af nye teknikker og metoder. Paul Hobbs pionérarbejder med Malbec i Argentina, har på de seneste udmøntet sig i et samarbejde med den kendte Cahors producent Bernard Vigouroux og prestigevinen Crocus.
Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen indenfor argentinsk vin. Vinâ Cobos er en joint venture mellem Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog. Paul Hobbs er kendt som en pioner indenfor Californisk winemaking, og en af de mest anerkendte winemakere, der blandt andet har høstet de magiske 100 points hos Robert Parker, men samtidig med et unikt international udsyn, der har ført til dannelsen af Viña Cobos. Paul Hobbs enestående evner kombineret med Mendozas enestående muligheder, har ført til unikke vine.
Le Sommelier er en Fransk restaurant, brasserie og vinbar beliggende på Bredgade midt i København. Kun 5 min. fra Kongens Nytorv. Et kompromisløst fransk klassekøkken med stjernekokken Francis Cardenau. Kæmpe udvalg af vin fra hele verden og kompetent professionel service i en fantastisk stemningsfuld og uformel atmosfære er hvad man kan forvente af et besøg på Le Sommelier.
1. ret
2013 Felino Chardonnay Mendoza Viña Cobos
2013 Crossbarn Chardonnay, Sonoma Valley, Paul Hobbs
Kammusling Ballotine med fjordrejer og cremet fjordrejebisque
2. ret
2013 Felino Malbec Mendoza Viña Cobos
2012 Cobos Bramare Malbec Lujan de Cuyo Mendoza
Bov af spæd lam med lammesky og årstidens grønt
3. ret
2013 Crossbarn Cabernet Sauvignon Sonoma Paul Hobbs
2010 Paul Hobbs Cabernet Sauvignon Napa Valley
Sommerbuk med gastrique sauce, rabarber og aspargessalat
4. Ret
2011 Crocus Grand Vin Malbec de Cahors Paul Bertrand
2011 Cobos Bramare VD Malbec Marchiori Vineyard Mendoza
Okseribs, ærter Francoise og Bordelaise sauce
5. ret
2012 Paul Hobbs Chardonnay Russian River, Sonoma.
Semi-moden Tomme & Soumantrain
Vigtigt: Af hensyn til bordplanen, er det vigtigt, at deltagere som ønsker at sidde samlet, også bestiller samlet. Stærkt begrænset antal pladser. Der tages forbehold for ændringer i smageprogrammet.
NB! Købte billetter refunderes ikke, heller ikke ved udeblivelse fra arrangementet NB! Billetter fremsendes pr. mail i PDF, du skal selv printe.
link til arrangement