Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Winemakers dinner

Muga Winemaker's Dinner

Alle mand er på job, når vi starter den store paellapande op ude i gårdhaven og præsenterer jer for vores nye forrygende vine fra Muga – en af de førende vinproducenter i Rioja. Vinene forhandles af Laudrup Vin og vi har nu som noget ganske særligt fået dem på vores vinkort.
Aftenen byder på fadprøver fra Muga, mens efterkommere af grundlæggeren, Isaac Muga Martinez, deler ud af deres viden. Muga blev grundlagt i 1932 og er et familiefirma med flere generationer under samme tag. I dag ligger vinkælderen i et smukt gammelt hus i Haro, Rioja Alta.
Vores restaurantchef har besøgt Muga, for at smage på de gode, spanske druer og indfangeden helt rigtige stemning til vores spanske aften - en forførende, spansk havefest, som rammer dig med den kildrende duft af grillede gambas, lækre solmodne tomater, friske citrusfrugter og den stærke sydlandske sol.
Vi serverer paella fra den helt store pande og masser af andre spanske delikatesser, som sortfodsskinke, solmodne tomater, oliven, oste og meget mere. Vi byder også på en stor fiske- og skaldyrsbuffet og hertil er der naturligvis vine fra Muga ad libitum; iskold hvidvin, liflig rosé og saftig, tempereret rødvin.
Kom og smag, sans og lær meget mere om Mugas udsøgte vine.

download brochure

Lokation:
Restaurant Gilleleje Havn
Havnevej 14
3250 Gilleleje
Dato: 17/6-2016
Tid: 18
Pris: 795 kr
Laudrup Vin og Gastronomi
Skovlunde
www.laudrup.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden