Private dinner med Kogekonerne
En aften med udsøgt mad og vine i Gourmetladen i Torslunde
Sammen med Kogekonerne i Torslunde inviterer vi til "Private dinner" med udsøgt mad og ditto vine. I det hyggelige køkken i Torslunde, tryller kogekonerne bag gryderne og gæsterne forkæles i de tilstødende lokaler. Der er plads til 14 gæster ved langbordet og I skal forkæles med følgende 4 retter og tilhørende vinmenu:
Velkomst
Gin & tonic 2.0 med vagtel-æg og sydesalt samt græske Kalamata oliven
Forret
Tre forskellige Pintxos fra San Sebastian i Baskerlandet med hjemmelavet vildt-pate, confiteret fasan og rosa-stegt andebryst
Vin
Segura Viudas Cava Reserva
Mellemret
Skindstegt rødfisk med tortellini, rømø-rejer, grønne asparges og fiskesauce drysset med rugbrødskrymmel og friske urter
Vine
Domaine Masson-Blondelet "Villa Paulus" Pouilly Fumé 2015
Ca dei Frati "Brolettino" Lugana D.O.C. 2014
Hovedret
Grillet dyreryg med hasselback kartofler, frisk sommersalat, bær og vildt-sauce
Vine
Château Trimoulet Saint Emilion Grand Cru 2012
David Sterza Veneto "Pagoda" 2012
Dessert
Rabarbertrifli med marokkansk mynte
Vin
Weinrieder St. Laurent Roter Eiswein Hölzler 2011
Menuen krydres naturligvis med en lille fortælling om vinene og kogekonens tanker om maden.
Ret til ændringer forbeholdes.
Adresse:
Gourmetladen, Torslunde Bygade 1, Torslunde, 2635 Ishøj
Hvem, hvad, hvor?
GOURMETLADEN er skabt ud fra en idé om at skabe et sted, hvor vi kan dele vores passion for mad og vin med andre â en unik ramme for at lave god mad til og sammen med andre.
GOURMETLADEN er en ombygget svinestald og en del af den smukke gamle firlængede bondegård Lindegården beliggende i den idylliske landsby Torslunde lige syd for Høje Taastrup - 20 km. fra Rådhuspladsen.
Kogekonerne er: Ulrik Nielsen, Jimmy Strandberg og Jakob Grane.
link til arrangement