Rene Redzepi ved roret på ny madfestival
Rene Redzepi ved roret på ny madfestival
Til sommer får Danmark en ny festival for mad og gastronomi. Det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, der skal skabe et stærkere fællesskab omkring måltidet, udforske maden og fejre den nye bevidsthed omkring fødevarekulturen i Norden.
Det er folkene bag restaurant noma - René Redzepi og Claus Meyer - der står I spidsen for festivalen, som går under titlen "Mad Foodcamp", og ambitionen er at lave madens Roskilde Festival. Mad Foodcamp skal være en folkelig sammenkomst med internationalt snit, og det hele bliver en blanding af workshops, stader, udstillinger, producenter, internationale topkokke og mange andre aktiviteter. Temaet for den første Foodcamp er "Planteriget", og Søren Wiuff er naturligt en af festivalens store stjerner.



MAD Foodcamp foregår på en græseng på Refshaleøen i weekenden d. 27. og 28. august og er en del af Copenhagen Cooking programmet. Nyheder offentliggøres løbende på www.madfoodcamp.dk fra d. 2. maj. og billetter sættes til salg ved samme lejlighed. Billetterne kommer til at koste 130 kr. for voksne og 80 kr. for børn.
link til arrangement