Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkalender

Chablis og Bourgogne på lageret

Vi har fået nye vine og nye årgange af kendte vine fra Chablis- og Bourgogne-producenten Dominique Gruhier på lager.

Dominique Gruhier er oprindelig ingeniøruddannet men blev interesseret i vin under studierne. I 1990 købte han 4,5 ha. vinmarker i Epineuil af en bekendt, som selv producerede vin i det sydlige Rhône. Efter nogle trange år med misvækst, retssager mod det lokale kooperativ og andre fortrædeligheder lykkedes det endelig at producere noget salgbar vin. Gruhier har arbejdet økologisk siden 2003. I Epineiul dyrkes hovedsagelig rød Bourgoogne, men Gruhier har anskaffet sig nogle marker i Chablis, som ligger ganske få kilometer herfra. Domainet har nu i alt 27 ha.

På lørdag er det muligt at smage følgende vine, som sælges til rabatpriser på dagen:

NYHED, Crémant de Bourgogne Extra Brut 2020 - Kr.140,00 pr. fl. SPAR 20,- kr.
Pinot Noir og Chardonnay. 40 hl./ha. Lagring 9 mdr.på på ståltank efterfulgt af 24 måneders andengæring på flaske. 12,5% alk. Dosering 4 g/l. Sulfit 31 mg/l. Dyrket i perfekt køligt klima i Auxerrois. Smuk gylden gul farve. Meget fine bobler. Subtil mineralsk næse med noter af gul frugt. Frisk og fyldig frugtig smag. Dette er ikke en gennemsnitlig Cremant de Bourgogne! Lækker som aperitif men også en god partner til østers, bløde oste og skaldyr samt til sorbet. Kan gemmes op til 10 år.

NY ÅRGANG, Chablis 2022 - Kr.170,00 pr. fl. SPAR 25,- kr.
100% Chardonnay fra 35 år gamle stokke. 50 hl./ha. Manuelt og maskinhøstede og selekterede druer. Gæring og lagring (11 mdr.) 30% i barrique resten i stål. 13% alk. Sulfit 35 mg/l. Mineralsk duft med mirabelle, gule æbler og citrus. Elegant, fyldig og frugtig vin med god mineralitet. Typisk Chabliskarakter. Meget lang finish. Kan ledsage adskillige forretter, lyst kød samt lettere oste. Kan gemmes 6-8 år. Smid nogle rejer på grillen og alt er godt. 92-93+/100 hos Heiner Lobenberg.

Chablis 1 Cru Montée de Tonnerre 2018 - Kr. 290,00 pr. fl. SPAR 30,- kr.
100% Chardonnay. 45 hl./ha. Fra 75 år gamle stoke. Manuelt høstede og selekterede druer. Gæring i barriques 25% nye. Lagring 10 mdr. i barrique plus 6 mdr. på stål. 13% alk. Mineralsk, krydret duft med æble og pære. Meget rig smag med tørrede frugter, citrus og ”smør”. Eftersmagen er dejlig tør, frisk og vedvarende. Til hummer og andre intense fiskeretter og lyst kød. En stor vin med gemmepotentiale op til 10 år.

NY ÅRGANG, Bourgogne Épineuil Côte de Grisey Rouge 2022 - Kr. 170,00 pr. fl. SPAR 25,- kr.
100% Pinot Noir. 40 hl./ha. Lagring 15 mdr. i 3-5 år gamle barriques. 13% alk. Kraftfuld duft med kirsebær, solbær og rød fersken. Saftig smag med let krydret frugt og enorm længde. Meget typisk Bourgogne som går til sofistikerede retter. Kan gemmes 8-10 år. 93-94+/100 hos Heiner Lobenberg.

NYHED, Bourgogne L'Âme des Dannots 2020 - Kr. 190,00 pr. fl. SPAR 30,- kr.
100% Pinot Noir fra 35 år gamle stokke fra en enkelt vinmark. Lagring 15 mdr. i 1/3 hhv. nye, 1 år og 2 år gamle barriques. 13,5% alk. Sulfit 32 mg/l. Mørk rubin. Duft med røde frugter, peber, viol og timian. Rig pinotsmag med masser af substans. Anvendelig til det meste. Server ved ca. 16 grader. Gemmepotentiale 5-10 år.

Vinene kan bestilles på www.emilievin.dk Vinvælger - Bourgogne eller ved svar på denne mail indtil mandag den 13.11.

Det er altid muligt at kontakte os på tel. 21446353.

link til arrangement

Lokation:
Emilie Vin
Wiedeveltsvej 2A
3480 Fredensborg
Dato: 11/11-2023
Tid: 10-14
Pris: Gratis
Emilie Vin
Fredensborg
www.emilievin.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden