Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinkursus

FOFs vinskole

Ved Jesper Hedegaard
Over tre aftener smager vi i alt 18-20 forskellige vine og får en større forståelse for hvordan man smager og bedømmer vin, hvordan de enkelte druer smager, og hvor forskelligt de smager afhængig af land og distrikt. Vi gennemgår de klassiske distrikter, »smager dem« og beskriver dem. Herudover kommer emner som smageteknik, vinifikation, korrekt servering og opbevaring. Kurset henvender sig til såvel den nysgerrige begynder som den øvede vinsmager der vil lære at gå systematisk til værks.

Pris inkl. vin for i alt kr. 400. OBS: medbring egne gode vinglas.

6/10 - Hvidvine
Hvidvine står generelt lidt i skyggen af rødvine. God hvidvin kan imidlertid være ligeså spændende som god rødvin, men det kræver noget viden at finde frem til det. Af vintyper smager vi bl.a. tørre, søde og mousserende hvidvine og af druer smager vi bl.a. riesling, chardonnay og sauvignon.

3/11 - Europas rødvine
Der er stor forskel på de vine der producereres i Europa, og dem der laves i fx Chile, Argentina og Australien (selvom de er lavet på tilsvarende druer). Vi gennemgår, smager og bedømmer i første omgang de klassiske europæiske lande og distrikter.

17/11 - Oversøiske rødvine
Oversøiske vine er vundet stærkt frem de seneste årtier - men hvorfor? Er de bedre - eller bare bedre »value for money«? Vi gennemgår de mest kendte oversøiske vinlande og distrikter og smager vinene derfra.
link til arrangement

Lokation:
FOF København
Rosenborggade 5
1130 Kbh K
Dato: 6/10-2016
Tid: 19-21:45
Pris: 715 kr
FOF København
www.fofkbh.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden