Sødt og bobler fra Alsace
Nogle af verdens allerbedste søde vine kommer fra Alsace. Det samme gør nogle herlige boblevine, der lige så effektivt skyller både dronningen og årsskiftet mod syd som de noget mere kostbare kusiner fra Champagne. Kom og smag fire sprøde klassebobler og fire æggende sødmefulde Alsace-vine som inspiration til den forestående højtid.
Lørdag den 20. november 2010 kl. 17 til 19 i Holsteinsgade 27, kl. - pris 200 kr.
Med økonomisk støtte fra vinproducentforeningen i Alsace (CIVA) kan det lade sig gøre at gentage sommerende svinegode smagningstilbud, om end denne gang med nogle lidt dyrere vine, hvilket berammer prisen til 200 kr.
Vi diskuterer, hvordan man vurderer og differentierer kvaliteten af de to vintyper; hvordan man bedst finder anvendelse for de to kategorier; og orienterer os inden for de skummende og søde appellationer og betegnelser i Alsace.
Festen slutter kl. 19, og da kan din egen så passende begynde - fx på et af bydelens udmærkede spisesteder. Med her fra får du stensikkert et tårnhøjt efterårshumør - helt uden blå tænder.
Tilmelding hos Rasmus på post@hipsomhap.dk.
link til arrangement