Mød Ross Brown fra Brown Brothers Australien
Mød Ross Brown fra Brown Brothers til en spændende smagning!
På lørdag d. 10-03 får vi fint besøg af ejeren Ross Brown fra Brown Brothers. I den forbindelse afholde vi en spændende siddende smagning, hvor Ross Brown vil tage os igennem flere end 10 af hans vine incl. hans topvine. Brown Brothers er et utroligt velrenomeret hus, der bl.a. viser, at Australien er meget andet end voldsomme, massive vine.
Det foregår i butikken lørdag d. 10-03 kl. 15-17 og koster kun 99,- Faktisk er det praktisk talt gratis idet vi er i gavehumør og giver alle deltagerne i smagningen en god flaske Brown Brothers med hjem...
Smageprogram
Aperitif:
2011 MOSCATO 90.-
Hvidvin
2010 EVERTON WHITE 79,-
2010 DRY MUSCAT 90,-
2010 SAUVIGNON BLANC, King Valley, Victoria, Brown Brothers 115,-
2011 CHARDONNAY LIMITED RELEASE 135,-
Rødvin
2010 TARRANGO, Victoria, Brown Brothers 99,-
2010 EVERTON RED 79,-
2009 SHIRAZ LIMITED RELEASE 149,-
2006 CABERNET SAUVIGNON, Patricia Range, Brown Brothers 310,-
2006 Shiraz, Patricia Range, Brown Brothers 310,-
Sød vin
2010 LATE HARVESTED MUSCAT 105,-
Du kan læse mere om Brown Brothers nedenfor.
Tilmelding i butikken, på tlf. 3314 0387 eller på email sktpetri@vinoble.dk
Skynd dig - til denne pris bliver der rift om pladserne!
Om Brown Brothers
Der er få vinfirmaer i Australien, der har en lang historie bag sig, men Brown Brothers er et af dem. John Francis Brown grundlagde firmaet i 1885, på en tid hvor australsk vindyrkning ikke var noget, man skabte sig en levevej på, og hovedindtægten blev derfor skabt gennem fåreavl. Men vindyrkningen greb om sig, og i 1934, da sønnen John Charles gik ind i firmaet, ejede familien Brown ca. 14 ha. vinmarker omkring byen Milawa. Far og søn var foregangsmænd, hvad angik integration af nye druesorter i Australien. De foretog forsøg med forskellige sorter og fandt frem til hvilke, der egnede sig bedst til det australske klima. Den dag i dag arbejder John Charles Browns 3 sønner, John Graham, Peter og Ross intenst med integration af nye sorter i forskellige mikroklimaer på firmaets over 300 ha. vinmarker. Firmaets ihærdighed på området nyder stor respekt i hele Australien.
Brown Brothers er beliggende i den nordøstlige del af staten Victoria på grænsen til New South Wales nær bjergkæden Great Dividing Ranges. Vindyrkningen koncentrerer sig omkring dalen "King Valley", der skærer sig ind i bjergkæden og gør det muligt for Brown Brothers inden for nogle få hundrede kilometer at hente druer, der på en gang er typisk australske på det varme tørre lavland og nærmest "europæiske" i det køligere og mere fugtige højland.