Vinsmagning i Værløse
Søndersø Vin & Gourmet, der ligger på Ballerupvej 38 i Værløse inviterer til vinsmagning i Selskabslokalerne på Kirke Værløsevej 3A, fredag den 16. marts kl. 15-21. Gitte Arnsbo Poulsen, der startede vinbutikken i eftersommeren 2011, lover at der bliver mulighed for at smage minimum 60 forskellige vine fra hele verden, således at smagningen er en glimrende anledning til at finde de rigtige vine til forårets og sommerens fester og højtider.
Vinsmagningen sker i samarbejde med Vintjenesten fra Nykøbing F., der bl.a. vil skænke smagsprøver på danske vine samt økologiske og biodynamiske vine af egen import. Søndersø Vin & Gourmet og Vintjenesten præsenterer vine i prisklassen 40-400 kr. pr. flaske, vel at bemærke vine som ikke findes i supermarkedet eller andre detailbutikker. For dem, der interesserer sig for unik smykkekunst, vil der være mulighed for at møde smykkekunstneren Julie Skipper-Pedersen og se hendes produktion af guld- og sølvsmykker.
Vinsmagningen er en løbende smagning, hvor man kan komme og gå i tidsrummet 15-21, og det koster kr. 125,- pr. person at deltage inkl. servering af lidt snacks. Forudgående tilmelding på tlf. 23679519 eller gap@rientavine.dk
download brochure
link til arrangement