Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Alsace til sommergrønt

Din Baghave og Rasmus Holmgård præsenterer stolt: Alsace til sommergrønt – en smagning af seks smukke Alsace-vine til en række delikate retter af knasende sprødt sæsongrønt.

Torsdag den 3. juni kl. 17 til 21 i Holsteinsgade 27, kl. – pris 300 kr. (vin til maden kan købes til alm. detailpris)

Efter en ualmindeligt sen start på sæsonen eksploderer landet for tiden af knitrende friske grøntsager, som skriger på en blid og behændig tilberedning (eller slet ingen) og et spisebord i en solstråle.

Men hvad skal man drikke til?

I aften sætter vi fokus på Alsace-vinenes evne til at akkompagnere et moderne dansk sommerkøkken med seks udvalgte vine i sådan cirkus lige så mange stilmæssige udtryk.

Først gennemgår Rasmus de særlige kvaliteter ved Alsace, og forklarer det nydelige franske vinområdes originale måde at gøre tingene på i 2010.

Derefter byder Din Baghave på et veldækket tagselvbord af grøntsagsretter, så vi med de smagte vine i frisk erindring kan afgøre, om der er noget om snakken.

Har du lyst til et ekstra glas af en af de smagte vine, kan en flaske købes til almindelig detailpris (mellem 60 og 200 kr.).

Kl. 21 bliver du smidt på porten; forhåbentlig fuld af viden, inspiration, lækker mad, dejligt selskab og, nå ja, bare fuld …

Tilmeld dig hurtigst muligt til Rasmus på post@hipsomhap.dk

PS. Det kan kun gøres så billigt, fordi vi har fået venlig støtte af vinproducentforeningen i Alsace, CIVA. Tak, Foulques!
link til arrangement

Lokation:
Rasmus Holmgård
Holsteinsgade 27, kl.
2100 København Ø
Dato: 3/6-2010
Tid: 17-21
Pris: 300 kr
Rasmus Holmgård
Vinskribent og foredragsholder
København Ø
www.holmgards.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden