Luk
Alt om vin - Danmarks største vinkalender

Vinsmagning

Forstå din vin

Slow Food København-Nordsjælland og Rasmus Holmgård præsenterer stolt: “10 ting, du troede, du vidste om vin – en uforskammet udhuling af vinfordommenes danbo”. Et grundkursus i vinforståelse fra det mest elementære til de videste abstraktioner.

Torsdag den 10. juni kl. 17 til 19 i Holsteinsgade 27, kl. – pris 250 kr. for medlemmer af Slow Food og 300 kr. for alle andre.

Arrangementet afholdes både den 10. og den 17. juni 2010.

Smager en vin af mere, hvis den ser mørk ud i glasset? Skal vin smage salt? Er det kun en intellektuel værdi, hvis vinen er økologisk, eller smager den faktisk bedre? Også hvis du ikke ved det? Eller hvis den er dyr?

Med udgangspunkt i seks velvalgte vine udfordrer vinskribler Rasmus Holmgård dine fantasifulde tommelfingerregler og lommefilosofiske kvalitetsparametre.

Kom med til en aften, hvor vi intet tager for givet, men undersøger de psykologiske og sociokulturelle mekanismer, som skiller uhmmm fra bvadr. Og slubrer en proper vin, og har en hyggelig aften og tager den helt fra scratch, så alle kan være med.

Det er dog en fordel, hvis du kan lide vin …

Tilmelding for Slow Food-medlemmer til Mogens på mogens@madkultur.dk, og for alle andre til Rasmus på post@hipsomhap.dk
link til arrangement

Lokation:
Rasmus Holmgård
Holsteinsgade 27, kl.
2100 København Ø
Dato: 17/6-2010
Tid: 17-19
Pris: 300 kr
Rasmus Holmgård
Vinskribent og foredragsholder
København Ø
www.holmgards.dk
vis udvidet visitkort

Find din næste vinsmagning i Alt om Vin’s vinkalender. Modtag ugentlig mail med vinkalenderen.
(vi sælger ikke noget, men giver dig bare information).


Til forsiden