Italiensk Vinsmagning
Interessen for italiensk vin er stor og vores sortiment bare vokser og vokser. Vi har indledt et godt samarbejde med en lille dansk vinimportør, Jørgen Rødekilde, der forsyner os med nogle meget spændende vine fra forskellige regioner i Italien. Vi har til denne aften inviteret Jørgen til, i lyd og billeder, at præsentere et udpluk af sine vine for os. Vi skal smage 9 forskellige rødvine i prisgruppen 90.- - 400.- fra Veneto, Sardinien, Campanien og Sicilien. Alle vinene viser på bedste vis regionernes forskelligheder og karaktertræk. Jørgen har desuden lovet at medbringe en lille overraskelse!
Til vinene serverer vi et antipastifad med salami, skinke, mortadella og oliven - så spis ikke for meget hjemmefra!
Vi har kun plads til 30 personer og billetterne sælges efter først til mølle princippet, så vil man gerne deltage i denne spændende smagning, er det bare med at komme ud af starthullerne.
Denne spændende aften er:
Tid: Torsdag den 17. juni 2009 kl. 19.00
Sted: Taastrup Ny Vinhandel
Pris: 225.- kr. pr. pers.
Tilmelding: På tlf.: 43998700, e-mail: info@tnv-vin.dk, på hjemmesiden eller direkte i butikken.
Bestilte billetter skal være afhentet senest tirsdag den 15. juni
Vigtigt! Husk at opgive navn & adresse ved e-mail bestilling