Memoro, Tenute Piccini, Italien
Memoro er en bordvin med et højt ambitionsniveau. Vinen er godt nok klassificeret under den laveste kategori, Vino de Tavolo, eller på dansk slet og ret Bordvin. Grunden hertil er at druerne i denne vin kommer fra alle egne af Italien, og der findes ingen klassificeringer der dækker denne type vine. Vinmagerens mål med vinen er at udtrykke hele italiens sjæl, på flaske. Kvaliteten er således langt over de sædvanlige Bordvine. Uanset kvaliteten af vinen, er er den underlagt den europæiske vinlovgivning, og kan ikke klassificeres anderledes. Største udfordring er at vi ikke får oplyst høståret, men læser vi bagetiketten kan vi se at druesammensætningen er noget så usædvanlig som, Primitivo fra Puglien, Montepulciano fra Abruzzo, Nero d Avola fra Sicilien og Merlot fra Veneto. En vin med historien i orden.
Jyllandsposten skrev: "Sprød, ren og intens kirsebærfrugt med god styrke. Velafbalanceret og køligt helhedspræg. Nydelig mundfylde, flot friskhed og tæt veldimensioneret frugt med kultiveret sødme. Vellykket og sympatisk. Det er en intens, ren, velafbalanceret og koncentreret sag, som vil klæde mange stegeretter flot ikke mindst et solidt stykke rødt oksekød."
5 af 6 stjerner i Jyllandsposten
Pris: 74,25 kr. Uge 10 tre for 139,95 kr.
Leverandør: SuperBest.
Ugens vinder på aov.dk uge 10 - 2012