DANSK VIN - NORDISK MAD
Dansk vin - Nordisk mad
- og Surströmming og Den sorte død
Restaurant Zeleste, Kelleris Vingård & Domain Aalsgaard
inviterer til en oplevelsesrig aften
Onsdag den 10. marts 2010 kl. 17:30.
Arrangementet starter i Zelestes romantiske gårdhave, hvor vi skal prøve kræfter med surströmming efter gammel svensk tradition, samt smage på den islandske akvavit Den sorte død.
Herefter følger en spændende vinmenu, hvor kyndige vineksperter fra Kelleris Vingård og Domain Aalsgaard vil fortælle om dansk vinavl, samt præsentere et udvalg af deres egen producerede vine til en 3 retters menu, spundet over et nordisk tema.
LÖJROM, SIKROM OG ØRREDROGN
Löjrom, denne delikate rogn stammer fra den fingerstore löje, der svømmer i havet ud for det nordlige Sverige; et nordisk alternativ til størkaviar.
Sikrom er lidt mere storkornet, men stadig en meget fornem rogn.
Ørredrogn er endnu større, men en kær gæst på mange danske middagsborde.
De 3 rogntyper, serveres med let ristet filone brød, blinis samt creme fraiche og hakket rødløg.
ORTEGA 2008 FRA DOMAIN AALSGAARD
DÅVILDT FRA DE STORE SVENSKE SKOVE
Filet af ryg. Serveres med bagte pastinakker, gulerødder, rødbeder og kartofler. Hertil en grillet aubergine toppet med Grana ost og rødvin sauce.
UTOPIA 2006 RONDO FRA KELLERIS VINGÅRD
OSTETALLERKEN
5 nøje udvalgte nordiske oste.
KERNER 2008 FRA DOMAIN AALSGAARD
UTOPIA REX 2006 RONDO FRA KELLERIS VINGÅRD
Afsluttende vil der blive serveret kaffe og te, og vinavlerne vil være til stede for evt. spørgsmål.
Vi glæder os til at byde Dem velkommen på Restaurant Zeleste
www.domainaalsgaard.dk www.kellerisvingaard.dk www.zeleste.dk